Kroniske smerter - Lær at tackle online

Webbaseret selvhjælpsforløb for dig over 18 år, som giver inspiration til en bedre bedre hverdag, selvom du har kroniske smerter.

Har du langvarige smerter? Forhindrer de dig i at have det godt? Er det svært at komme hjemmefra? Her kan du få hjælp at håndtere smerter.

Onlinekurset 'Lær at tackle kroniske smerter' giver dig inspiration til at få en god hverdag, selv om du har kroniske smerter. Du får også konkrete redskaber til at arbejde med dine udfordringer. Dermed bliver det dig – og ikke smerterne – der styrer dit liv.

Kommende online-hold:

  • Hold 4: Opstart tirsdag den 3. november 2026, kl. 14:00. Fælles undervisning (webinar) tirsdage kl. 14.00.

Om kurset

Kurset løber over seks uger og består af seks moduler. Der er liveundervisning (webinar) én time om ugen på samme ugedag og tidspunkt. Her samler instruktøren op på ugens emner. Webinarerne foregår som et holdforløb, hvor du og de andre kursister deltager samtidig. Du kan se og høre instruktøren, men kursisterne kan ikke se eller høre hinanden. I kommunikerer via en chatfunktion.

Hver uge er der cirka en times forberedelse (e-læring) med aktiviteter, som du gennemfører, når det passer dig. Alt, hvad du skal bruge for at deltage, er en computer med lyd og internetadgang.

Tegning af Lær at tackle - online kursusforløb

 Læs mere om kurset her.

Før du kan deltage i onlinekurset

Inden du kan få tilbudt en plads på onlinekurset, gennemføres en kort telefonisk tilmeldingssamtale med kommunens kursuskoordinator for at sikre, at du er godt informeret om indholdet, og at kurset passer til dine forventninger. 

Tilmelding eller mere information 

Kurserne udbydes i samarbejde med foreningen Komiteen for Sundhedsoplysning. Du kan finde mere generel information om online-kurserne her.

Bemærk: For at blive tilmeldt kurset gennem Solrød Kommune, skal du være over 18 år og have bopæl i kommunen.

For tilmelding eller mere information om kurset kan du kontakte Sundhedsfremme og Forebyggelse - koordinator Louise Leilund på telefon: 56182400 / direkte 56182421. E-mail: forebyggelse@solrod.dk.

Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger, som fx CPR-nummer, i en almindelig e-mail til os. Brug i stedet sikker e-mail til Sundhedsfremme og Forebyggelse. Du kan finde kontaktinformationer i "Kontakt-boksen".

Behandling af personoplysninger

Du kan finde information om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilmelding til et Lær at tackle online-kursus her.

Mere viden og andre tilbud

Du har også mulighed for at få støtte til håndtering af vedvarende smerter via et forløb i appen 'Mit liv – min sundhed'. Læs mere om tilbuddet her.

Du kan også finde råd, vejledning og netværk hos FAKS, Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende. FAKS står også bag SmerteLinjen, hvor du kan få gratis støtte og rådgivning på telefon 60 13 01 01.

Kontakt

Sundhedsfremme og Forebyggelse

Telefon: 56 18 24 00

Email: forebyggelse@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)