Det Konservative Folkeparti, VoresSolrød, Liberal Alliance, HavdrupListen, Venstre og Danmarksdemokraterne har den 14. september 2025 indgået en aftale om Solrød Kommunes budget for 2026-2029.
Aftalens overskrift er "Ansvarlig økonomi gennem rettidige og nødvendige tilpasninger". Budgetaftalen afspejler dermed aftaleparternes ønske om en ansvarlig, stabil og langsigtet økonomi med fornuftige investeringer, der giver plads til, at Solrød Kommune fortsætter sin positive udvikling med at være det bedste sted at leve og bo gennem hele livet.
Socialdemokratiet er ikke en del af budgetaftalen, og partiet har den 20. september indsendt sit eget ændringsforslag med titlen "Velfærden i centrum".
Ændringsforslaget vil blive behandlet på byrådsmødet den 8. oktober 2025.