Bygge carport, udhus, drivhus mv.

Du skal have en byggetilladelse, hvis du ønsker at opføre ny bebyggelse, tilbygninger eller ændre anvendelsen af en eksisterende bygning.

Bygningsreglementet 2018 (BR18), lokalplaner og eventuelle tinglyste servitutter fastsætter de grundlæggende regler for udseende og placering af byggeri på din ejendom​. De bestemmer også, hvornår du kan bygge uden en byggetilladelse.

Du skal altid søge om byggetilladelse, hvis du ønsker at opføre sekundær bebyggelse, garager, udhuse, mv., hvor:

• Den samlede størrelse af dine småbygninger overstiger 50 m²​.
• Byggeriet ikke overholder byggeretten, som beskrevet i BR18 kapitel 8​.
• Byggeriet kræver dispensation fra tinglyste servitutter, lokalplaner eller byplanvedtægter​.

Eksempel:
Hvis du allerede har en garage og et skur på 39 m² og ønsker at opføre et drivhus på 12 m², skal du søge om byggetilladelse, da den samlede størrelse af sekundær bebyggelse vil overstige de 50 m², som kan opføres uden tilladelse​.

Du behøver ikke en byggetilladelse til visse former for sekundært byggeri, såsom udhuse og garager, forudsat at:

• Den samlede sekundære bebyggelse på grunden (garager, skure, drivhuse mv.) ikke overstiger 50 m²​.
• Byggeriet opføres på terræn og ikke som en hævet konstruktion​.
• Der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring, f.eks. fra sekundær bebyggelse til bolig​.

Eksempel:
Hvis en lokalplan kun tillader 30 m² småbygninger på din grund, må du ikke bygge mere end dette – uanset at BR18 ellers giver mulighed for op til 50 m². Lokalplaner og tinglyste servitutter har forrang over bygningsreglementet​.

Vigtigt: Overholdelse af anden lovgivning

Selvom dit byggeri ikke kræver byggetilladelse, skal du stadig overholde lokalplanens bestemmelser, herunder krav om bebyggelsesprocent, højde, afstande, byggelinjer og eventuelle servitutter​.

Hvis du overvejer at bygge en carport eller en anden bygning tæt på vejen, skal du være opmærksom på eventuelle byggelinjer og vejforhold​. Byggelinjer kan være fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste deklarationer.

Vejbyggelinjer angiver den mindste tilladte afstand fra enten vejmidte eller vejskel til bygningen, og varierer typisk afhængig af, om vejen er en trafik- eller boligvej. Nedenstående skitse illustrerer korrekt placering af en ny carport ift. byggelinjen. I skitsen er byggelinjen målt fra vejmidten.

Overkørselstilladelse

Hvis dit byggeprojekt ændrer din indkørsel eller adgangsforhold, skal du ansøge om en overkørselstilladelse fra kommunen. Brug kommunens hjemmeside for at finde relevante lokalplaner, og find tinglyste deklarationer på tinglysning.dk.

Det anbefales at søge om overkørselstilladelse forud for ansøgning om eventuel byggetilladelse og – såfremt byggearbejdet ikke kræver byggetilladelse – før arbejdet påbegyndes.

Overkørselstilladelsen kan have betydning for placeringen af det ansøgte eller planlagte byggeri. Overkørslen kan påvirke adgangsforhold til din ejendom, som kan have konsekvenser for byggeriets endelige udformning og placering.

Hvis det ønskede byggeri ikke kan gennemføres inden for den gældende lovgivning, er der mulighed for at søge dispensation.

Der kan blandt andet søges dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan eller søges om tilladelse til at afvige fra bygningsreglementets bestemmelser.

Hvad kan der ikke dispenseres fra?

Der er visse regler, kommunen ikke kan dispensere fra. Det gælder bl.a. beregningsregler og de administrative bestemmelser, som fx hvornår et byggeri kræver byggetilladelse.

Dispensationsansøgning - hvilket indhold?

Dispensationsansøgninger skal begrundes. Ved kommunens vurdering af dispensationsansøgninger vil saglige hensyn efter en konkret vurdering indgå, og der kan i forbindelse med dispensationen stilles betingelser. Det kan fx være alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen på.

Kravet om dispensationsansøgning gælder forhold omfattet af hele lokalplanen, uanset om der skal indsendes byggeansøgning vedrørende byggeriet. Kommunen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som kommunen finder nødvendig for at kunne give dispensationen.

Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer og dermed også at undersøge, om der skal søges om dispensation.

Naboorientering - dispensation 

Hvis der er tale om dispensation til bestemmelserne i planloven fx tilladt højde eller bebyggelsesprocent, så skal kommunen foretage en naboorientering til de naboer, som kommunen skønner vil blive berørt af en dispensation, inden der eventuelt dispenseres. Dette gælder, når der dispenseres fra en lokalplan (planloven). Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.

Ved naboorientering har naboerne mulighed for at komme med deres bemærkninger. Herefter vurderer kommunen sagen, før der træffes en afgørelse.

Selvom der kommer bemærkninger, er det stadig kommunen, der træffer afgørelsen og vurderer, om der dispenseres.

Partshøring - helhedsvurdering

En sags parter kan defineres som ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig individuel interesse i sagens afgørelse. Kommunen må ikke træffe afgørelse i sagen, før kommunen har hørt parterne.

Partshøringen foregår ved, at kommunen hører parten, så parten får lejlighed til at udtale sig om sagen, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med oplysningerne i forvejen. Partshøringen angår bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Formålet med partshøring er at høre partens mening om, hvordan sagen bør afgøres, eller hvordan parten fortolker bestemte retsregler.

Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår udtalelsen skal være indkommet.

Undtagelserne til partshøring

I visse love er der fastsat en frist for, hvornår en afgørelse skal være truffet. Hvis høringen ikke kan nås inden udløbet af denne frist, kan kommunen træffe afgørelsen uden partshøring.

Du behøver ikke vente på, at kommunen kontakter dig. Hvis du mener, at der er oplysninger i sagen, som du ønsker at kommentere, så kan du selv henvende dig til kommunen.

BBR står for Bolig- og bygningsregistret. Det er et register, der indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark som fx boligareal og opførelsesår.

Det er dit ansvar som ejer at registrere dit byggeri i BBR, og det gælder, uanset om du skal søge byggetilladelse eller ej.

Det skal du oplyse til BBR - småbygninger, der ikke kræver tilladelse:

Hvis du har opført småbygninger, der ikke kræver tilladelse, skal du indsende følgende oplysninger om byggeriet:

• Hvor på grunden er bygningen placeret
• Bygningens areal
• Hvad bruges bygningen til
• Materialer på tag og ydervæg
• Opførelsesår

Det skal du oplyse til BBR - småbygninger, der kræver tilladelse:

Hvis du ønsker at opføre småbygninger, der kræver tilladelse, skal du udfylde et BBR-skema i forbindelse med ansøgningen på Byg- og miljøportalen.

Ved enfamiliehuse og dobbelthuse regnes de første 50m2 af sekundære bygninger som fx car­porte, garager, udhuse eller overdækkede terrasser ikke med til beregningen af bebyggelsesprocenten.

Ved kædehuse og rækkehuse regnes de første 20 m2 ikke med.

Alt hvad der overstiger de 50 m2 eller 20 m2 bliver medregnet i bebyggelsesprocenten.

Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget før 2018, kan der være andre beregningsregler.

• Opføres bygningen nærmere sti- eller naboskel end 2,5 m, må den ikke være højere end 2,5 m.
• Den samlede længde af alle bygninger nærmere sti- eller naboskel må ikke overstige 12 m, og bygningerne må højst være 2,5 m eller mindre i højden.
• Der må ikke udføres døre, vinduer eller lignende åbninger imod skel

De enkelte bestemmelser om længde, højde og størrelse kan du finde i bygningsreglementet.

Tagvand skal holdes på din egen grund og kan føres til det eksisterende afløbssystem. Er jordforholdene egnede til det, kan det føres til faskine.

Hvis tagvandet føres til eksisterende afløbssystem, skal det udføres af en autoriseret kloakmester, mens afløb til faskine ikke behøver at blive udført af en autoriseret kloakmester.

I mange lokalplaner er der en bestemmelse om, at der kun må foretages terrænregulering på fx op til +/- 0,3 m.

I forbindelse med en byggetilladelse kan kommunen forlange dokumentation for, at bestemmelsen om terrænregulering overholdes.

Dokumentationen kan fx være facadetegninger, som viser eksisterende og fremtidigt terræn i forhold til den planlagte bebyggelse.

Er der ikke fastsat bestemmelser i en lokalplan, gælder Byggelovens §13.

Byggeloven giver kommunen mulighed for at give påbud om at ændre en terrænregulering, hvis den er til ulempe for de omkringliggende grunde.

Niveauplan

Bygningers højde måles lodret fra naturligt terræn. Er der store terrænforskelle, kan der i byggetilladelsen fastsættes et eller flere niveauplaner. Niveauplanet fastsættes som en kote af kommunen, som bygningens højde måles ud fra.

Du kan rette spørgsmål til byggesagsteamet pr. mail på byg@solrod.dk.