Rehabiliteringsforløb

På denne side kan du læse om Solrød Kommunes rehabiliteringsforløb.

I Solrød Kommune tilbyder vi rehabiliteringsforløb til dig med type 2-diabetes, KOL, hjertesygdom, kræft- eller kroniske lænderygsmerter. Det kræver en henvisning fra egen læge eller en læge fra sygehuset for at deltage i et forløb (jf. §119 Sundhedsloven).

Tilbuddene er målrettet patienter over 18 år, som taler og forstår dansk. Der er en forventning om at du kan deltage i patientrettet undervisning, samt holdtræning.

Det er gratis at deltage i forløbet. Du skal selv stå for transporten til og fra Solrød Genoptræningscenter. Nedenfor kan du læse om de forskellige rehabiliteringsforløb, der tilbydes i kommunen.

Læs mere her

Kronikerrehabilitering

Har du KOL, type 2-diabetes eller en hjertekarsygdom? Så har du mulighed for at få hjælp af rehabiliteringsteamet. Forløbet kan være med til at forbedre din livskvalitet og give dig værktøjer til, hvordan du lever bedst muligt med din sygdom. 

Læs mere her

Kræftrehabilitering

Har du, eller har du haft en kræftdiagnose kan du få tilbud om støtte og vejledning til at komme videre med hverdagslivet. Forløbet indeholder træning, kostvejledning, undervisning og psykosocial støtte.

Læs mere her

Godt på vej

Godt på vej mod en sundere livsstil, er et tilbud til borgere, som er i risiko for at udvikle livsstilsygdomme såsom diabetes type-2 og hjertekarsygdomme. Tilbuddet er til dig, som ønsker hjælp til at ændre dine vaner og livsstil.

Læs mere her

Rygrehabilitering

Hvis du har langvarige eller kroniske rygsmerter, kan du få inspiration, træning og værktøjer til at håndtere en hverdag med kroniske smerter, så daglige aktiviteter og arbejde kan foregå på trods af smerter.

Kontakt

Solrød Genoptræningscenter

Telefon: 56 18 24 38

Email: traening-forebyggelse@solrod.dk

Solrød Center 3, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)