Frem til den 1. december 2026 er det muligt at søge om optagelse på grundlisten.
Søg om optagelse på grundlisten ved at trykke her
Hvis du ikke hører fra os inden udgangen af januar 2027, har vi fundet de personer, der er brug for til grundlisten.
I Danmark er der tradition for, at almindelige borgere er domsmænd og nævninge i visse straffesager, hvor de skal hjælpe rettens juridiske dommere med at dømme. Nævninge og domsmænd kaldes som en samlet betegnelse for lægdommere og skal afspejle befolkningen bredt på tværs af køn, alder, uddannelse, beskæftigelse og etnisk oprindelse.
Grundlisteudvalget i Solrød Kommune udarbejder en grundliste med borgere ud fra de ovenstående kriterier og sender den til landsretten. Lægdommere vælges af landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisterne fra alle 98 kommuner. Grundlisteudvalget er nu i gang med at sammensætte grundlisten for perioden 2028-2031.
Solrød Kommunes grundlisteudvalg søger lægdommere for perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2031. Solrød Kommune skal udpege 84 personer til Østre Landsret.
Du kan læse mere om det at være lægdommer, og hvordan du søger om at blive det, nedenfor.