Har du problemer med at betale en regning til tiden, skal du henvende dig til Opkrævningen i Borgerservice, hvor du har mulighed for at indgå en afdragsordning.
Ved tilbagebetaling af kontanthjælp fastsætter vi en betalingsordning ud fra din nettoløn og efter de til enhver gældende love og bekendtgørelser.
Uanset hvilken afdragsordning der er indgået, vil der kunne ske modregning i evt. overskydende skat, moms samt tilbagebetaling fra kommunen. Har du gæld, der vedrører manglende betaling for dag- og klubtilbud, vil der kunne ske modregning i børne- og ungeydelsen. Disse beløb vil indgå som ekstra afdrag, og du skal derfor fortsat betale det månedlige afdrag. Din gæld til kommunen er registreret til modregning hos Gældsstyrelsen, indtil beløbet er betalt.
Hvis betalingsfristen ikke overholdes, sendes der automatisk en rykker på 250 kr. Udebliver betalingen vedr. rykkerskrivelsen, sender vi uden varsel kravet videre til Gældsstyrelsen, som så vil inddrive beløbet.