Grundlovsceremoni

Her kan du læse mere om grundlovsceremonierne for ansøgere om dansk indfødsret.

Indfødsretsforslagene i 2025-26 sammenlægges

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er det besluttet, at der kun fremsættes ét lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssamlingen 2025-26 i stedet for to. 

Hvis dit navn står på lovforslaget betyder det, at du lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at du har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget.

Alle der står på lovforslaget har forinden fået brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, om at de forventes at blive optaget på lovforslaget.

Hvis dit navn ikke står på lovforslaget, kan du få mere information på Folketingets hjemmeside under spørgsmål og svar nederst på siden: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tema/indf%C3%B8dsret

Ceremoni i Solrød Kommune ultimo 2026

Solrød Kommune holder i 2026 én grundlovsceremoni i 2026 jf. ovenstående. 

Datoen for den næste grundlovsceremoni afventer pt. regeringsdannelsen efter Folketingsvalget den 24. marts 2026 og vil blive offentliggjort her på siden.

Tilmelding

Tilmelding til grundlovsceremonien skal foretages ved udfyldelse af en formular, som kommer her på siden, når datoen er fastlagt.

Til ceremonien skal medbringes

Til grundlovsceremonien skal ansøger om statsborgerskab medbringe gyldig billedlegitimation, som kan være én af følgende legitimationer:

  • Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz.
  • Pas udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Hvis du ikke har en af de nævnte former for legimitation, skal du kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriet og spørge om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Center for HR, Politik og Digitalisering.

Kontakt

Center for HR, Politik og Digitalisering

Telefon: 56 18 20 00

Email: chpd@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)