MitID

Husk, at du skal bestille en tid for hver person, der skal have hjælp til MitID og husk, at du skal medbringe gyldig billede legitimation i Borgerservice.

Tidsbestilling

Du skal være opmærksom på, at der er obligatorisk tidsbestilling til personligt fremmøde til MitID i Solrød Borgerservice.

Hvad er MitID?

MitID er et personligt digitalt ID, der ikke må anvendes af andre end dig selv. MitID bruges til at logge på alle offentlige selvbetjeningsløsninger som f.eks. www.borger.dk, Digital Post, www.skat.dk og www.sundhed.dk. Derudover anvendes MitID også til at logge på en lang række private selvbetjeningsløsninger som f.eks. netbank og e-Boks.

Du kan læse mere om MitID og fx læse, hvordan du selv kan bestille MitID eller genaktivere din MitID app med pas på hjemmesiden om MitID.

Har du efterfølgende spørgsmål, kan du enten kontakte MitID support på telefonnummer 33 98 00 10 eller bruge kontaktformularen på hjemmesiden om MitID.

MitID i Borgerservice

Har du behov for hjælp til MitID i Borgservice SKAL du altid: 

  1. Betille tid til MitID

  2. Medbringe gyldig og godkendt legitimation til MitID – (legitimation skal medbringes i fysisk format og indeholde opdaterede oplysninger om cpr. nummer, navn og adresse.)
    Læs her hvilke former for legitimation, du kan anvende

  3. Udover gyldig legitimation skal du, for at identificere dig, svare korrekt på et vist antal kontrolspørgsmål (hentet fra CPR registreret). På denne måde sikres det, at det er den rigtige person, som MitID udleveres til.

  4. Hvis du kun har boet i Danmark i kort tid, har vi sikkert ikke nok oplysninger om dig i CPR-registeret til kontrolspørgsmålene. Derfor bør du for en sikkerheds skyld tage et vitterlighedsvidne med. Vitterlighedsvidnets rolle er at bekræfte din identitet.
    Et vitterlighedsvidne skal være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer samt medbringe gyldig og godkendt legitimation MED billede. Vidnets MitID skal være oprettet mindst 30 dage i forvejen, og man kan højst være vidne for 3 personer indenfor 120 dage.

MitID er personligt

Du bedes desuden være opmærksom på, at MitID er personligt, og ikke må anvendes af andre end dig selv. Derfor må bruger-id og adgangskode heller ikke kendes af andre end dig. På grund af dette skal alle MitID ekspeditioner i Borgerservice foregå uden overværelse af andre som f.eks. medfølgende ægtefælle, børn eller andre pårørende – disse bedes vente i venteområdet.

Kontakt

Center for Borgerservice, Job og Social

Telefon: 56 18 20 00

Email: borgerservice@solrod.dk

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)