Integration

På denne side kan du læse om de forhold, du som flygtning skal være opmærksom på i forhold til beskæftigelse og integration, samt de tilbud vi har til dig.

Et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for voksne flygtninge og familiesammenførte er en individuel plan, som hurtigst muligt skal få dig i ordinært job eller i gang med en uddannelse. Programmet gælder for alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge over 18 år.

Du kan læse mere om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for voksne flygtninge og familiesammenførte her.

Danskuddannelse tilbydes alle nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i en kommune, eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og bopæl i en kommune.

Flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande, kan alle bruge ordningen.

Du kan læse mere om danskuddannelse til voksne udlændinge her.

Er du omfattet af integrationsloven, eller har du behov for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, kan du få undervisning på sprogskolen UCplus, der er placeret i Greve tæt på Hundige station.

Med Integrationsgrunduddannelsen (IGU) får du som flygtning (eller familiesammenført til flygtning) mulighed for midlertidigt (2 år) at blive ansat og opkvalificeret i en virksomhed.

IGU-forløb kan bruges af flygtninge og familiesammenførte i alderen 18 - 40 år, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i under 5 år.

Du kan læse mere om IntegrationsGrundUddannelsen her.

Hvis du ikke er dansk statsborger, ledig og selvforsørgende, kan du få vejledning og hjælp i jobcentret til at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Du kan læse mere om jobcentrenes indsats over for udenlandske jobsøgere her.

Er du flygtning fra fx Ukraine, kan du hver mandag komme til Åben Rådgivning, hvor du kan få svar på dine spørgsmål på ét sted. Åben Rådgivning finder sted mandage kl. 14-15.00 i Aktivitets- og frivilligcenteret, 1. sal. 

Til Åben Rådgivning vil der være relevante medarbejdere fra Solrød Kommune, der kan hjælpe dig.

Behovet for Åben Rådgivning er opstået, fordi der kommer mange flygtninge fra Ukraine til landet, som har brug for hjælp fra kommunen. Derfor har Solrød Kommune startet Åben Rådgivning, der skal gøre det så let som muligt for de ukrainske flygtninge at få den hjælp, de har behov for, samtidig med at kommunen kan yde den bedste hjælp ved at samle rådgivningen ét centralt sted.

Kontakt

Center for Borgerservice, Job og Social

Telefon: 56 18 20 00

Email: borgerservice@solrod.dk

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)