Ydelser

På denne side kan du søge om hjælp til forsørgelse.

 Ansøg om hjælp til forsørgelse

Du finder desuden information om de forskellige ydelser, som du har ret til under ledighed, sygdom mv. Hvis du søger om kontanthjælp eller uddannelseshjælp skal du møde op på jobcenteret på din første ledighedsdag.

Når du modtager dagpenge eller kontanthjælp og er jobklar, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.  Det betyder, at du skal:

  • kunne og ville tage et arbejde med dags varsel
  • være tilmeldt Jobcenteret
  • udarbejde dit CV og lægge det ind i CV-banken på Jobnet.dk senest efter 4 uger 
  • jævnligt ajourføre dit CV
  • mindst én gang om ugen bekræfte din tilmelding på Jobnet.dk 
  • deltage i de tilbud, som Jobcenteret giver dig

Tilmeld dig jobnet her (kræver MitID).

I de perioder, hvor du får dagpenge eller kontakthjælp, skal du have kontakt med Jobcenteret (eller en anden aktør, som kommunen samarbejder med). Kontaktforløbet skal forbedre dine muligheder for at komme i gang på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, og du har pligt til at deltage. Du kan godt være tilmeldt jobcenteret og få hjælp af jobcenteret, selvom du modtager anden forsørgelse end kontanthjælp eller dagpenge.

Du kan læse mere om de forskellige regler for ydelserne i fold ud menuen herunder.

Hvis du er under 30 år med en uddannelse, men ikke kan forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp på ungesats.

Du kan læse mere om kontanthjælp på ungesats her.

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Du kan læse mere om kontanthjælpsloft her.

Hvis du er godkendt til et fleksjob, men endnu ikke har fundet et fleksjob, kan du modtage ledighedsydelse som forsørgelsesgrundlag i ledighedsperioden.

Du kan læse mere om ledighedsydelse her.

Hvis du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Du kan læse mere om uddannelseshjælp her.

Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at du slet ikke kan komme til at arbejde, kan kommunen tilkende dig førtidspension.

Du kan læse mere om førtidspension her.

Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder for uddannelse og supplerende arbejde.

Du kan læse mere om arbejdsløshedsdagpenge her.

Hvis du er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har du ret til at holde op til 25 dages ferie om året med feriedagpenge. Det er din a-kasse, der vejleder om regler for feriedagpenge, og det er i a-kassen, du henter ansøgningsblanketten til feriedagpenge.

Du kan læse mere om feriedagpenge her.

Barselsdagpenge er en økonomisk ydelse til dig, der skal have barselsorlov. Du modtager ydelsen af Udbetaling Danmark. Er du i et ansættelsesforhold, når du ønsker barselsorlov, har du sandsynligvis ret til løn under en del af orloven. Spørg din faglige organisation, hvis du er i tvivl.

Du kan læse mere om barselsdagpenge her.

Kontakt

Center for Borgerservice, Job og Social

Telefon: 56 18 20 00

Email: borgerservice@solrod.dk

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)