For at komme i daghjemmet skal det vurderes, hvilken hjælp der er behov for. Denne vurdering foretager en visitator i kommunen. Bliver du visiteret til en plads, vil du blive kontaktet af en medarbejder fra daghjemmet.
Daghjemsgæsterne kommer på faste dage - nogle én gang om ugen, andre flere dage om ugen.
Daghjemstilbuddet omfatter
- et alsidigt aktivitetstilbud og mulighed for ture ud af huset.
- socialt samvær.
- mulighed for at købe varm middagsmad og smørrebrød i Frivilligcaféen.
- hjælp til vedligeholdelsestræning.
Daghjemsgæsterne bliver medinddraget i planlægning af aktiviteter og udflugter.
Hvad koster daghjemmet?
Det er gratis at benytte daghjemmet. I forbindelse med nogle typer af aktiviteter betales der for materialer til eget forbrug, og ved eventuel deltagelse i ture ud af huset kan der også være egenbetaling.
Daghjemmets åbningstider
Mandag - fredag, kl. 09.00 – 15.00.
Lørdag, søndag og øvrige helligdage er der lukket i daghjemmet.
Kørsel til og fra daghjemmet
Der er mulighed for kørsel til og fra daghjemmet efter gældende takster.
Kørsel til daghjem/dagcenter koster 416,00 kr. pr. måned pr. 1. november 2024.