Hjælp og pleje i hjemmet

Kan du ikke klare dig selv, kan du få hjemmehjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet.

Hvis du er ældre, handicappet eller i en periode har været syg og derfor har svært ved at klare hverdagen i hjemmet, kan du søge om hjemmehjælp, hjemmepleje og madservice.

  • Hjemmepleje kan være personlig hjælp til fx at komme på toilettet, i bad eller til at få tøj af og på. 
  • Hjemmehjælp er praktisk hjælp til fx rengøring, tøjvask eller indkøb. 
  • Kan du ikke selv tilberede mad, har du mulighed for at blive visiteret til madservice

Ansøg om hjælp og pleje

Hvis du ønsker at søge om hjælp kan du kontakte Visitationen og ansøge digitalt, skriftligt, mundtligt eller telefonisk. 

Husk samtykke

Hvis andre skal søge på dine vegne, skal de have dit samtykke til at vi må dele oplysningerne med dig. Du kan finde en samtykkeerklæring på Leverandører af hjælp, ydelser og forløb. Du kan også afgive dit samtykke mundtligt ved fremmøde eller telefonisk. 

Behandlingen af din ansøgning

Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af, om hjælpen kan mindskes, hvis du tilbydes en rehabiliterende indsats. Har du ikke tidligere modtaget hjælp eller opstår behovet i forbindelse med en indlæggelse, vil du derfor ofte først blive tilbudt hverdagsrehabilitering. Hjælpen skal generelt medvirke til at styrke dig og gøre dig mere selvhjulpen, så du i videst muligt omfang kan tage del i daglige gøremål.

Når din sag er behandlet, vil du modtage en afgørelse, samt en klagevejledning.

Hvis dine behov ændres, skal hjælpen tilsvarende ændres.

Hjemmebesøg af en visitator

En ansøgning behandles af Visitationen og vil i mange tilfælde kræve, at en visitator kommer på et hjemmebesøg for at vurdere dit behov hjælp. Der foretages ikke akutte visitationsbesøg, men hjælp kan igangsættes forud for et besøg, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. 

Ved en ansøgning om praktisk hjælp som fx rengøring, vil der altid blive foretaget en vurdering af alle medlemmer i husstanden. 

Tilpasning af din hjælp

Hvis dine behov ændrer sig, skal hjælpen tilpasses. Visitationen skal derfor kontaktes, når der er et varigt behov for ændring af den bevilgede hjælp - uanset om der måtte være tale om et mindre eller øget behov for hjælp. Det er dog vigtigt, at du eller dine pårørende selv kontakter din leverandør direkte, hvis du ønsker at ændre eller afmelde din hjemmehjælp pga. fravær, sygdom eller lignende.

 

Kontakt

Visitationen

Telefon: 56 18 24 28

Email: visitation@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Åbningstider

Man. tirs.: kl. 08:00 - 14:00

Ons.: 10:00 - 14:00

Tors.: 13:00 - 17:00

Fre.: Lukket

Senest opdateret 10-12-2024

Digital Selvbetjning

Hent kvalitetsstandard for