Strandrensning

I Solrød Kommune renses stranden i to faser af Strandrenselaugets erfarne entreprenør.

I første fase skrabes fedtemøget sammen i bunker, hvor det ligger og afvander i 1-2 døgn. Efterfølgende køres fedtemøget til biogasanlægget, hvor det omdannes til bæredygtig varme.

Fedtemøget ude i vandet er for tyndt til, at det kan opsamles.

Det er en afvejning af vejrudsigt, vindudsigt og mængden af fedtemøg i vandet og på stranden, der afgør om det kan betale sig at rense stranden. Det er Strandrenselauget i Solrød, der laver vurderingen af, om det kan betale sig at rense stranden.

Ved vestenvind blæser vinden fedtemøget ud i bugten og efterlader en fin strand, hvorimod hvis vinden kommer fra øst, så blæses nyt fedtemøg ind på stranden igen og igen. Derudover kan usædvanligt store mængde nedbør skylle kvælstoffer ud i vandløbene og videre ud i havet, hvilket giver større koncentrationer af fedtemøg.

Fedtemøget køres efter afvanding fra stranden til biogasanlægget. I biogasanlægget indføres fedtemøget lidt ad gangen i modtagetanken. Derfor kan anlægget "kun" modtage ca. 200 tons om ugen.

I løbet af et almindeligt år bliver der i gennemsnit kørt ca. 1.000 tons til anlægget. 200 tons svarer dermed til fem ugers intens rensning.

Ved ekstreme tilfælde, hvor biogasanlægget ikke kan følge med, arbejder Strandrenselauget på at finde en oplagsplads, hvor fedtemøget kan oplagres midlertidigt.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at skubbe fedtemøget ud i havet igen. Det gælder tilfælde, hvor bunkerne med fedtemøg indeholder over 50% sand, da biogasanlægget kun kan modtage fedtemøget, hvis der ikke er for meget sand i det.

Sandet tærer på anlæggets pumper, rør og filtre, og særligt hvis der er for meget af det. Derfor kan det være nødvendigt at skubbe bunkerne ud i vandet igen for at få skyllet sandet af, så fedtemøget kan tages i en anden omgang. Det er Strandrenselaugets entreprenør, som vurderer, hvorvidt sandindholdet er for stort.

Når entreprenøren renser stranden, kører vedkommende med risteskovlen hængende lidt over sandet det meste af rensningen for netop at undgå, at for meget sand kommer med i bunkerne. Skal det nederste fedtemøg eller et gammelt tyndt lag af fedtemøg renses, så kan maskinen imidlertid ikke undgå at tage en del sand med. Disse bunker kan derfor ikke køres til biogasanlægget uden først at blive skyllet af ude i vandet.

Metoden er blevet brugt i en del år med gode erfaringer. Det er således kun i gennemsnit 5-10% af fedtemøget, der må køres ud i vandet igen. Den smule fedtemøg, der køres ud i vandet, påvirker hverken vandet eller havbunden.

Niveauet af tungmetallet Cadmium i fedtemøget spiller en rolle for strandrensningen. Hvis indholdet af cadmium er for højt, kan biogasanlægget ikke modtage fedtemøget, og dermed kan fedtemøget ikke fjernes fra stranden.

Biogasanlægget kan ikke modtage fedtemøget, hvis niveauet af cadmium er for højt, da restproduktet fra biogasindvindingen bliver brugt til gødning i landbruget, hvor ingen ønsker at sprede et stort indhold af cadmium.

Når restproduktet fra biogasanlægget bruges til produktion af fødevarer til mennesker, så skal restproduktet overholde ”Affald til jord-bekendtgørelsen”.

Fedtemøg med et højt indhold af cadmium kan derfor af samme årsag heller ikke køres direkte fra stranden og ud på markerne. Fedtemøg med et for højt indhold af cadmium er at betragte som miljøfarligt affald, der er svært at komme af med. Affaldsforbrændingsanlæggene vil ikke modtage fedtemøget, fordi der er sand i.

Strandrenselauget får taget en prøve en gang om måneden i renseperioden, så det sikres, at alt, der køres væk fra stranden, overholder grænseværdien for cadmium i løbet af sæsonen.

Hvis cadmiumindholdet er over grænseværdien i renseperioden, bliver stranden ikke renset, så længe grænseværdien er overskredet. Der tages flere prøver om måneden af cadmiumindholdet, så længe grænseværdien er overskredet, for at finde det tidspunkt, hvor cadmiummængden er under grænseværdien, så rensningen kan gå i gang igen så hurtigt som muligt.

Der er i årenes løb gennemført mange forsøg med forskellige rensemuligheder og forskellige maskiner.

Der er for eksempel testet forskellige udgaver af beachcleanere på stranden. En beachcleaner er en strandrensemaskine, som hovedsageligt er udviklet til at samle skrald op på turiststrande med tørt sand, og derfor måtte beachcleanerne alle give op over for de mængder af fedtemøg, der er på stranden i Solrød Kommune.

Strandrenselauget i Solrøds er en privat forening med en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Et medlem fra Solrød Kommune og to medlemmer fra hver af de tre grundejerforeninger: Solrød Strands Grundejerforening, Jersie Strands Grundejerforening og Karlstrup Strands Grundejerforening.

Kommunens medlem er for tiden borgmesteren, der også er formand for Strandrenselauget. Derudover deltager en medarbejder fra Center for By og Bæredygtighed som laugets sekretær.

Bestyrelsen udpeger en tovholder for strandrensningen, som, i samarbejde med bestyrelsen og entreprenøren, varetager driften af rensningen. 

Arbejdet i Strandrenselauget er frivilligt og uden vederlag. Solrød Kommune yder tilskud til Strandrenselauget. Resten af foreningens finansiering kommer fra grundejerforeningerne.

I rensesæsonen fra maj til oktober orienterer Strandrenselauget ugentligt om strandrensningen på Strandrenselaugets Facebookside.

Stranden bliver harvet en eller to gange om året. Det fjerner de grønne planter, der skyder op i sandet i løbet af året.

Efter harvningen vil sandet på stranden være løsere end normalt i en uges tid.