Området omkring Køge Bugt er udpeget som et af ti oversvømmelsestruede områder i Danmark, da det er vurderet, at oversvømmelser fra hav og vandløb, kan beskadige værdier i området.
Solrød Kommune har derfor udarbejdet en Risikostyringsplan for stormflod 2022-2027, for oversvømmelse af kystzonen. Planen skal sikre, at kommunen er forberedt på konsekvenserne af en oversvømmelse og dermed kan handle effektivt, når risikoen opstår. Risikostyringsplan for stormflod 2022-2027 er vedtaget af Byrådet den 5. oktober 2015.
I risikostyringsplanen er der vedtaget 2 niveauer for stormflodssikring i kommunen. Der sikres til en 100 års hændelse (en stormflodshændelse, der statistisk sker 1 gang på 100 år) i strandområdet.
Herudover er det besluttet at sikre vigtig infrastruktur og beredskabsveje. Det er derfor valgt at sikre Strandvejen og områder vest for Strandvejen mod en 1000 års hændelse.
Hvilke andre konkrete tiltag der er besluttet, kan du læse i Risikostyringsplanen. Der udarbejdes jævnligt et nyhedsbrev, der giver en opdatering af arbejdet med stormflodssikring og risikostyring.
Nyhedsbrevene kan du finde her:
Nyhedsbrev 1 - maj 2015
Nyhedsbrev 2 - december 2015
Nyhedsbrev 3 - februar 2016
Nyhedsbrev 4 - april 2016
Nyhedsbrev 5 - august 2016
Nyhedsbrev 6 - december 2016
Nyhedsbrev 7 - april 2017
Nyhedsbrev 8 - juni 2018
Statusorienteringer til berørte grundejere:
Nr. 1, September 2018
Nr. 2, Maj 2019