Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne er et europæisk netværk af naturbeskyttelsesområder.

Naturbeskyttelsesområderne er udpeget i henhold til EF's Fuglebeskyttelsesdirektiv af 1979 og Habitatdirektivet af 1992.

Følgende to Natura 2000-områder er delvist beliggende i Solrød Kommune:

  • Natura 2000-område nr. 150 ”Gammel Havdrup Mose”
  • Natura 2000-område nr. 147 ”Ølsemagle Strand og Staunings Ø”

 

Du kan læse mere om Staunings Ø-området i denne folder

Inden for områderne er der udpeget en række arter og naturtyper (udpegningsgrundlag), som er ydet en særlig beskyttelse, og som myndighederne er forpligtet til at sikre gunstige betingelser for. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du se områdernes geografiske udbredelse, samt hvilke arter og naturtyper områderne er udpeget for.

Staten udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. På baggrund af statens planer udarbejdes der Natura 2000-handleplaner. Kommunerne udarbejder handleplaner for deres geografiske områder på land, og Naturstyrelsen udarbejder handleplaner for skovbevoksede, fredsskovpligtige arealer. Se Solrød Kommunes Natura 2000-handleplaner for 2022-2027 her.

Solrød Kommune foretager hvert år overvågning af ynglende fugle i Gl. Havdrup Mose, som er en del af Ramsødalen. Se den nyeste fugle-overvågningsrapport fra 2024 her.

Anmeldeordning
Hvis du er grundejer i et Natura 2000-område, skal du være opmærksom på, at igangsætning af visse aktiviteter og driftsændringer, som ellers ikke forudsætter myndighedernes tilladelse, kræver en forudgående anmeldelse til kommunen eller Naturstyrelsen. Du kan læse mere om anmeldeordningen her samt se, hvilke aktiviteter det drejer sig om og finde et skema til anmeldelse på Naturstyrelsens hjemmeside.

Tilskud til naturpleje
I Natura 2000-områderne kan du søge om tilskud til naturvenlig drift og til at investere i forbedringer af naturen. Du kan fx få støtte til hegning og afgræsning af naturarealer, til rydning af krat og til vådområdeprojekter.

Søg tilskud på Landbrugsstyrelsens hjemmeside:

Søg tilskud til naturpleje

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)