Vandforsyning

Næsten alle ejendomme i Solrød Kommune får vand fra et af seks private vandværker.

Der er dog stadig ejendomme, som har egen vandboring eller brønd. 

Der er vedtaget et fælles regulativ for vandværkerne i Solrød Kommune.

Her kan du klikke dig ind på de enkelte vandværker og finde kontaktoplysninger:

  • Karlstrup Bys Vandværk, Brændmosevej 11, 2690 Karlslunde, e-mail: karlstrupbyvand@gmail.com, Jørgen Kofoed Jørgensen, Tlf. 5614 5681 
  • Gl. Havdrup Nord Vandværk, Roskildevej 22, 4622 Havdrup, e-mail: post@dc-container.dk                Tlf: 4618 6701

Det enkelte vandværk udarbejder selv regnskab, budget og takstblad.

Priserne på vand varierer derfor fra vandværk til vandværk. Nye takster godkendes på vandværkernes generalforsamling i april/maj hvert år og sendes derefter til godkendelse i kommunen.

Taksterne fremgår af tabellen herunder:

Vandværk Pris pr. m3 i 2020 inkl. moms
Havdrup vandværk

 12,35

Solrød vandværk  21,51
Karlstrup By's vandværk  18,59
 Gl. Havdrup Nord  -

Vandværker

Kvaliteten af vandet fra vandværkerne bliver løbende kontrolleret efter en lang række parametre. Når du lige har købt ny vaskemaskine/opvaskemaskine, skal maskinen indstilles i forhold til vandets hårdhed.

Du kan se den senest målte hårdhed i tabellen herunder:

Vandets hårdhed
GL. Havdrup Nord -
Havdrup vandværk 20dh
Karlstrup By's vandværk 18dh
Solrød vandværk 10dh

Hvis du ønsker yderligere information om vandkvaliteten på det vandværk, du får dit vand fra, kan du klikke dig ind på dit vandværk her og vælge det relevante vandforsyningsanlæg i højre side.

Vand fra egen vandboring eller brønd

Det er ejeren af ejendommen, der skal sørge for, at vandet kontrolleres.

I ”Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” bliver det anbefalet, at kontrollen som minimum skal udføres hvert femte år. Kontrollen hedder en ”forenklet kontrol” og skal foretages af et akkrediteret analyselaboratorium.

Find akkrediterede analyselaboratorier her.

På ejendomme med egen vandboring eller brønd undersøges:   

  • Vandets udseende og lugt
  • Ledningsevne 
  • Indhold af nitrat
  • Indhold af fosfor
  • PH-værdi
  • Coliforme bakterier
  • E. Coli bakterier
  • Kimtal ved 22 Grader

Du har ret til at få afregnet dine vand- og spildevandsafgifter efter målt forbrug. Hvis du ikke er tilsluttet et vandværk, skal visse krav dog være opfyldt.

Se bestemmelser for måling af vandforbrug.

Hvis du har en gammel brønd/boring, der ikke længere er i brug, skal den sløjfes efter gældende regler.

Reglerne siger bl.a., at arbejdet skal udføres af en autoriseret brøndborer og anmeldes til kommunen.

Se pjece om, hvorfor det er vigtigt at sløjfe gamle boringer.

Hent skema til anmeldelse af sløjfning af en brønd/boring.

En vandindvindingstilladelse gælder i maks. 30 år.

Hvis du skal have fornyet din vandindvindingstilladelse, kan du her finde ansøgningsskemaet.

Skemaet angiver nogle minimumskrav til en ansøgning. Bliver der under sagsbehandlingen brug for flere oplysninger, vil du blive kontaktet.

Ansøgning om fornyet indvindingstilladelse kan også ske digitalt i Byg og Miljø. Brug selvbetjeningsløsningen i boksen til højre.

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)