Du skal søge om tilladelse til nedsivning af regnvand, hvis vandet ledes væk fra det område, hvor det falder ned.
Hvorfor nedsive regnvand?
Der kan være forskellige årsager til at lade regnvand nedsive:
-
Nedsivning af regnvand kan bidrage til aflastning af den offentlige regnvandskloak, og dermed reducere risikoen for oversvømmelser
-
I strandområdet øst for Strandvejen er der ikke kloakeret for regnvand. Her skal regnvand håndteres på egen grund
- Nedsivning af regnvand sikrer grundvandsdannelse og mindsker udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet
Hvordan nedsives regnvand?
Der findes flere forskellige løsninger til nedsivning af regnvand. Herunder er oplistet de mest gængse løsninger:
- Faskiner
- Regnbede
- Grøfter og åbne render
- Permeable belægninger
Findes der alternativer til nedsivning?
Regnvand behøver ikke nødvendigvis at nedsive. Der findes alternativer, som eksempelvis opsamling af regnvandet og etablering af sedumtage, som består af et tæppe af sedumplanter, der kan tilbageholde og forsinke regnvand. Disse løsninger kan dog sjældent stå alene, og vil ofte skulle sammenlægges en nedsivningsløsning.
Hvordan søger jeg om tilladelse, og hvor?
Du søger om tilladelse på Byg og Miljø, som er en ansøgningsportal for bygge- og miljøsager.
På denne side finder du et link til Byg og Miljø samt informationer om hvad din byggeansøgning skal indeholde.