Generalforsamling i Solrød Strand Klitlaug 2026
Bilag til vedtægtsændringer
Et flertal i bestyrelsens forslag til revision af vedtægter for klitlauget.
Herunder finder du bilag til reviderede vedtægter.
Bilagene uddyber de foreslåede ændringer og skal ses som supplement til det samlede vedtægtsforslag.
Bilag 1 - Kort over områdeafgrænsningen
Bilag 3 - Teknisk beskrivelse af kystbeskyttelsesanlæg
Bilag 4 - Oversigt over bidragspligtige ejendomme
Bilag 4.1 - Oversigtskort over ejendomme med kystbeskyttelsesanlæggene
Bilag 5 - Operativplan for drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen
Bilag 6.1 - Kort, placering af kystsikringsanlæg
Bilag 6.2 - Actioncard og logbog
Bilag 6.3 - Skabelon til beredskabsrapport
Bilag 7 - Reglement for færdsel og brug af kystsikringsanlægget langs med stranden i Område A
Revision af Solrød Kommunes økonomi vedrørende Solrød Strand Klitlaug 2025
Som det fremgår af vedtægternes § 18, er det Solrød Kommune, der varetager administration, opkrævning og bogføring for Klitlauget. Den løbende bogholderifunktion håndteres derfor af kommunen, og laugets økonomi indgår som en del af kommunens regnskabssystem. Det betyder i praksis, at der ikke findes et selvstændigt foreningsregnskab adskilt fra kommunen.
Baggrunden for denne konstruktion er, at det – frem for at etablere et selvstændigt regnskab – har vist sig at være den mest hensigtsmæssige og økonomisk fordelagtige løsning for medlemmerne. Samtidig ligger den administrative og økonomiske håndtering hos kommunen, mens bestyrelsen fortsat har den overordnede beslutningskompetence i forhold til prioriteringer, arbejder og dispositioner. Desuden godkender formanden og kassereren løbende betaling af regninger.
Det fremsendte materiale fra EY er en udgiftsopgørelse baseret på de registreringer, der er foretaget i Solrød Kommunes økonomisystem vedrørende Solrød Strand Klitlaug. Det fremgår også direkte af opgørelsen, at indtægter og omkostninger omfatter de beløb, der er registreret hos Solrød Kommune vedrørende Klitlauget. EY’s erklæring er udarbejdet på dette grundlag og består i en kontrol af, at de registrerede beløb stemmer overens med kommunens økonomisystem.
Se resultatet af revisionen her
Bestyrelsesberetning for Solrød Strand Klitlaug 2025
Genopbygning af klitter og kystsikring i område A efter stormflodshændelsen
I forbindelse med stormflodshændelsen den 20-21. oktober 2023 blev store dele af såvel den oprindelige som den forstærkede klitrække i område A eroderet og beskadiget af bølgerne. Solrød Kommune har nu arbejdet på at genopbygge kystsikringsanlægget ved stranden igen. I samarbejde med entreprenørfirmaet HedeDanmark og rådgivere fra COWI er der blevet sandfodret ved stranden, således at højden igen er kommet op til et sikringsniveau på 2,2 meter over daglig vande inklusiv bølgetillæg. Dette svarer til genetablering af stranden og det første sandfodringsprojekt, blev afsluttet januar 2023.
Strækningen, der er blevet arbejdet på, er område A, som dækker området fra Karlstrup Mosebæk til Ventegodtsvej.
På kortet her kan du se, hvilke områder arbejdet foregik:

Arbejdet med at sikre kysten i område A øst for Strandvejen
Kommunen forventer at være færdig med kystsikringen af de resterende arbejder i område A ved udgangen af november 2023.
Udover genetableringen af klitterne og kystsikringen ved stranden, så er Solrød Kommune også igang med at færddiggøre de resterende kystsikringsanlæg. De resterende kystsikringsanlæg omfatter en spunsvæg ved Karlstrup Mosebæk, en sluse i Solrød Bæks udløb til Køge Bugt og et tværdige ved Fuglesangsvej/Ventegodsvej.
Det er HedeDanmark, der skal stå for etableringen af den resterende kystsikring. Allerede nu er forberedelserne til arbejdet i gang. På kortet herunder kan det ses, hvor anlægsarbejdet vil finde sted, og hvor der vil være afspærringer og forhindringer for færdsel de kommende tre måneder.
HedeDanmark starter første del af arbejdet ved Karlstrup Mosebæk. I uge 34 vil der blive etableret arbejdsplads på parkeringspladsen over for Trylleskoven og lagt jernplader på stierne fra Trylleskoven til Karlstrup Mosebæk, så materialer og maskiner kan læsses af til etablering af blandt andet spunsen.
Der vil blive spærret af ved stien langs med Karlstrup Mosebæk, som løber på nordsiden af bækken. Broen, der krydser bækken og som forbinder Hulvejskarteret med Trylleskovsområdet, vil blive fjernet midlertidigt. Det samme vil broen, der krydser bækken ved udløbet.
Etableringen af de øvrige anlæg begynder først i løbet af september 2023. Vi vil løbende orientere om anlægsarbejdet og de eventulle gener, som arbejdet forventes at have.
Vi håber at være færdige med projektet i slutningen af november 2023. Imens arbejdet står på, er det vigtigt at vise hensyn og respektere afmærkninger og hegn samt holde hunden i snor omkring anlægsarbejdet. På kortene her kan du se, hvilke områder arbejdet foregår.



Solrød Strands Klitlaug
I område A er der nedsat Solrød Strands Klitlaug, som har til opgave at tilse, at kystsikringen bliver vedligeholdt, samt at det økonomiske grundlag for kystsikringen er stabilt. Byrådet godkendte den 13. september 2021 forslaget til vedtægter for etablering af et fælles klitlaug i område A. Byrådet udpegede i forbindelse med godkendelsen af vedtægterne repræsentanter til den midlertidige bestyrelse, som var indstillet af grundejerforeningerne i område A. Vedtægter for Solrød Strands Klitlaug kan tilgås her:
Vedtægter for Solrød Strands Klitlaug.
Du kan få nyt at vide om status på kystsikringen samt tilmelde dig nyhedsbreve fra Solrød Strands Klitlaug på klitlaugets hjemmeside, der kan tilgås her:
Solrød Strands Klitlaugs hjemmeside.
Kystsikringsbidrag og bidragsfordeling
Via systemet Mapit (link nedenfor) kan du se, hvilket kystsikringsbidrag din ejendom er opkrævet.
Her kan du se kortet med fordeling af kystsikringsbidrag for ejendomme i område A.
I kortet kan du søge din ejendom frem ved at indtaste din adresse. Når du klikker på din matrikel, vises en infoboks med dit bidrag og en kort forklaring af beregningen. Klikker du på PDF-ikonet i øverste højre hjørne, får du en mere detaljeret gennemgang.
Beregningstidspunktet angiver det år, bidraget er beregnet ud fra. Opkrævningen sker i de år, som driftsbidraget gælder for:
Beregningstidspunkt: 2024.
Driftsbidrag gælder for: 2025 og 2026.
Dokumenter for kystsikring i område A
Kystbeskyttelse af område A teknisk projektbeskrivelse
Oversvømmelseskort kote 2,0 m.
Tilladelse til kystbeskyttelse område A.
Miljøvurdering og væsentlighedsvurdering.
Oversigt over berørte matrikler og bidrag.
Læs referater fra Byrådets beslutninger for område A
- 23. november 2020 - Godkendelse af etablering af kystsikring i område A øst for Strandvejen
- 22. marts 2021 - Godkendelse af etablering af kystsikring i område A øst for Strandvejen
- 31. maj 2021 - Godkendelse af vedtægter til etablering af et klitlaug i område A øst for Strandvejen
- 13. september 2021 - Godkendelse af vedtægter til etablering af et klitlaug i område A øst for Strandvejen