Havdrup Hovedgade - giv din feedback på skitseprojekt

Vi har udarbejdet et skitseprojekt for Hovedgaden i Havdrup på baggrund af to borgerinddragelser og en byvandring. Nu vil vi gerne høre din vurdering, inden vi går videre med detailprojekteringen.

Skitseprojektet viser de overordnede principper for en trafiksanering og forskønnelse af Hovedgaden. Målet er at skabe en mere stille og grøn gade med bedre forhold for fodgængere og cyklister – samtidig med, at der fortsat er adgang og fremkommelighed for øvrig trafik og parkering for handlende.

 Projektet omfatter blandt andet:

  • Lavere hastighed og trafiksanering

  • Integration af cykelforbindelse gennem gaden

  • Etablering af grønne elementer og opholdszoner

  • Justering af parkering i afmærkede lommer

  • Fokus på trygge skoleveje

 

Skitseprojektet er ikke en færdig løsning. Det er et oplæg, der skal kvalificeres. Derfor har vi brug for konkrete og konstruktive input, før projektet detaljeres og sendes videre i den politiske proces.

 

Hvad vil vi gerne have din feedback på?

  • Oplever du, at projektet skaber mere tryghed i gaden?

  • Er balancen mellem trafik, parkering og byliv den rigtige?

  • Er der steder på strækningen, hvor du ser særlige udfordringer?

  • Har du forslag til forbedringer eller justeringer?

Giv feedback på skitseprojektet

Skriv din feedback til skitseprojektet for Hovedgaden. Vær konkret og henvis gerne til bestemte steder på strækningen eller elementer i projektet (fx parkering, cykelløsning, beplantning eller trafiksikkerhed).

Felter med (*) skal udfyldes

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)