Vedligeholdelse og fejlmelding
Det er operatøren, ELTEL, der vedligeholder belysningen på offentlige veje og stier i kommunen samt store dele af belysningen på private fællesveje og stier. Skal der renoveres belysning på private fællesveje, så skal man som private ejere af belysningen selv tilkøbe nye lamper. Og får man belysningen vedligeholdt af Solrød Kommune, så skal belysningslamperne svare til en af de typer, som findes i gældende belysningskatalog (Kontakt kommunens vejmyndighed på cbb@solrod.dk eller telefon 56 18 23 47 for at få belysningskataloget udleveret)
Du kan fejlmelde vejbelysning på Borgertip.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vedligeholdelsen af vejbelysningen, skal du kontakte Solrød Kommune, Afdelingen for Drift og Anlæg, på tlf. 56 18 20 00.
Natslukning af vejbelysningen
På mindre befærdede veje og i boligområder er vejbelysningen slukket i nattetimerne. På større veje bliver der af hensyn til trafiksikkerheden ikke slukket om natten.
Tidspunkter for natslukning:
| Mandag - tirsdag | kl. 02.00 – 05.00 |
| Tirsdag - onsdag | kl. 02.00 – 05.00 |
| Onsdag - torsdag | kl. 02.00 – 05.00 |
| Torsdag - fredag | kl. 02.00 – 05.00 |
| Natten til lørdag | kl. 04.00 - 06.00 |
| Natten til søndag | kl. 04.00 - 06.00 |
| Søndag - mandag | kl. 02.00 – 05.00 |
Fejlmelding teknikskabe og lignende
Kun få teknikskabe i landskabet ejes af Solrød Kommune. Der står også en del el-skabe, som ejes af blandt andet Cerius/Radius. Kontaktoplysninger kan som oftest findes på selve skabet.
Cerius/Radius kan kontaktes på tlf. 70 29 20 24 mellem klokken 7.00-15.00 mandag til fredag.