Tror du, at dit barn vil have gavn af et lettilgængeligt behandlingstilbud, og er inde for målgruppen for et af tilbuddene, kan du udfylde dine kontaktoplysninger via denne henvendelsesformular.
Hvis dit barn er over 15 år, skal barnet give samtykke.
Du vil blive ringet op af en behandlingspsykolog og en socialfaglig medarbejder, som vil lave en indledende afklaring af, hvorvidt et lettilgængeligt behandlingstilbud vil være det rigtige for jeres familie.
Du vil blive ringet op i tidsrummet torsdag 13.00-16.00, indenfor 14 dage. Det er vigtigt, at du tager telefonen, når du bliver ringet op. Ellers bedes du udfylde henvendelsesformularen igen.
Henvender du dig i perioden d. 28. juni 2025 - 10. august 2025, vil du blive ringet op indenfor 30 dage.
Psykologen vil stille uddybende spørgsmål med henblik på at vurdere, om barnet/den unge kan profitere af behandlingstilbuddet.
- Hvis barnet/den unge vurderes som muligvis værende i målgruppen for behandlingstilbuddet, inviteres familien til en screeningssamtale. Samtalen har til formål at forstå barnet/den unge og familiens situation og behov, samt en vurdering af om barnet/den unge skal tilbydes et lettilgængeligt behandlingsforløb
- Hvis det vurderes, at barnet eller den unge har mere gavn af en anden støtte, som ikke tilbydes i det lettilgængelige behandlingstilbud, guides barnet eller den unge videre til en anden relevant hjælp.
Henvendelsen er ikke anonym. Hvis du i første omgang ønsker at henvende dig anonymt, kan du rette henvendelse til Åben Anonym Rådgivning.
Tilbuddene under lettilgængelig behandling er underlagt Sundhedsloven, og der vil derfor oprettes en sag på barnet i forbindelse med henvendelse.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger her.