For at optimere brugen af kommunens biler vil der blive indsamlet data på, hvor meget og hvornår hver enkelt bil bliver brugt. Derfor vil der blive installeret en GPS-tracker i alle biler i en begrænset periode. GPS-trackerne kan give os konkrete tal på, hvor langt bilen har kørt, hvornår den er i brug, og hvor bilen har været.
Formålet er ikke at anvende oplysningerne i relation til kontrol af medarbejdere. Det er vigtigt at understrege, at det er den enkelte bil projektet kigger på og ikke brugeren af bilen.
Projektet foregår som oplyst i en begrænset periode. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der er grund til at anvende denne type data som led i en kontrolforanstaltning, så vil vi varsle det forinden ordningen skulle træde i kraft med 6 ugers varsel.
Hvis der er spørgsmål til projektet eller GPS-trackerne, er du velkommen til at kontakte projektlederen Caroline Vilstrup Thøgersen på cth@solrod.dk.
Information om behandling af personoplysninger
De personoplysninger, der indsamles af GPS-trackeren i forbindelse med brugen af kommunens biler, er Solrød Kommune dataansvarlig for jævnfør persondataforordningen.
Grundlaget for behandlingen af oplysningerne er, jævnfør persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Personoplysninger vil blive slettet, når projektet ophører senest 1. kvartal 2025.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger vi har om dig og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.
Solrød Kommunes databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver per mail på solrod.dpo@solrod.dk . Hvis det er nødvendigt at sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til databeskyttelsesrådgiveren, skal du anvende Digital Post og under forespørgsel vælge Solrød Kommune.
Du har også mulighed for at sende et brev til Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Brevet skal stilles til ”Databeskyttelsesrådgiveren i Solrød Kommune”
Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle, og om dine muligheder for at klage til Datatilsynet over Solrød Kommunes behandling af dine personlige oplysninger, på Datatilsynets hjemmeside.