Social- og sundhedselever

Begge uddannelser er erhvervsuddannelser, der veksler mellem skole- og praktikperioder. Uddannelserne giver dig mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer, og begge uddannelser åbner muligheder for videreuddannelse.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs vores cookiepolitik

Skoleperioderne foregår på ZBC-afdelingen i Køge.

Som elev er du sikret praktikpladser under uddannelsen, og du får tilknyttet en fast vejleder, når du er i praktik.

Solrød Kommune bliver din arbejdsgiver, og du får løn under hele uddannelsen i henhold til gældende overenskomst med FOA. Du kan se den aktuelle løn under fanerne herunder.

Du ansættes på en uddannelsesaftale. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og der kan forekomme weekend- og aftenarbejde. Du skal være indstillet på hjemmeopgaver både i forbindelse med skole- og praktikperioder.

Som færdiguddannet skal man påregne weekendarbejde, aftenvagter mv.

Længden af uddannelsesaftalen kan afhænge af din alder og erfaring. Læs mere om optagelseskrav på vores stillingsopslag og på skolens hjemmeside for SSH og SSA.

 

Ansøgning:
Du søger via vores stillingsopslag her på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist er ca. 4 måneder før uddannelsesstart.

Spørgsmål:
Hvis du har nogen spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Center for HR på 56 18 23 00 - uddannelse@solrod.dk

Har du lyst til en uddannelse, hvor du kommer tæt på mennesker, gør en forskel, og hvor ingen dage er ens? Så er social- og sundhedshjælperuddannelsen måske lige noget for dig.

Hovedforløbet som hjælperelev varer 1 år og 2 måneder.

Løn (månedsløn pr. 1. oktober 2024):

SSH-elever: 13.535 kr.
Voksenelever*: 23.936 kr.

* For at få voksenelevløn skal du være over 25 år.

Har du lyst til et større ansvar, at arbejde helhedsorienteret i plejen og udføre grundlæggende sygepleje? Så er uddannelsen til social- og sundhedsassistent måske noget for dig.

Løn (månedsløn pr. 1. oktober 2024):

SSA-elever (1. år): 14.929 kr.
SSA-elever (2. år): 17.048 kr.
Voksenelever*      : 23.936 kr.
* For at få voksenelevløn skal du være over 25 år.

Kontakt

Center for HR

Telefon: 56 18 20 00

Email: chr@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)