Naturoplevelser i Solrød Kommune

Oplev den smukke og velbevarede natur i Solrød Kommune! Her kan du tage på afslappende vandreture, nyde den rige flora og fauna og finde ro i de naturskønne omgivelser rundt omkring kommunen.

Udforsk Solrød Kommunes skønne naturperler

Solrød Kommune byder på en enestående natur lige uden for døren. Fra den smukke Karlstrup Kalkgrav til de idylliske åer, skove og den 6 km lange kyststrækning, der rummer beskyttede naturområder – her er noget for alle, der elsker frisk luft og grønne omgivelser.

Naturen er mere end bare et sted at nyde – den er en ramme for aktivitet og fællesskab. Uanset om det er motion i det fri, spejderliv med telt og bål eller koncerter under åben himmel, er der plads til det hele.

Med oplevelser i naturen følger også ansvar. Ved at bruge naturen aktivt og værne om den, sikres den for fremtiden. Derfor opfordres alle – både foreninger og borgere – til at passe godt på den, så den fortsat kan være et sted for rekreation og livsglæde.

Fredet skovområde med krogede fyrretræer, strand, bålplads, og naturlegeplads. Tilgængeligt for gangbesværede. Adgang fra Karlstrup Strandvej.

Karlstrup Skov og Kalkgrav byder på vandrestier, en dyb sø med fossiler, og mulighed for picnic og fiskeri. Kalkgraven har stier langs søen og er kendt for fossiler som søpindsvin og hajtænder.

En lys skov med gamle frugtplantager, stier og grillpladser. Parkering ved Tåstrupvej.

Naturbeskyttede områder med stier, fugletårn, og husdyrgræsning. Adgang til hundeluftning ved Markstien.

Otte gravhøje fra bronzealderen nord for Solrød Landsby.

Havdrup Nyskov er et rekreativt område med skov, ridestier, nyttehaver, grønne arealer og en boldbane.

Karlstrup Nyskov er en plantage på ca. 17 tønder land med nåle- og løvskov og lidt frugtplantage. Området er et meget kuperet terræn. Der er i skoven åbne partier med selvsået krat, der gør skoven både smuk og spændende. I området ligger der en naturlegeplads og naturbørnehave.

Jersie Park og Staunings Ø er en fredet strækning af forvokset revling, som langsomt gror til med rørskov med rigt fauna. Området er en del af det fælles Europæiske fredningsprojekt Natura 2000. 

Kontakt

Center for Kultur og Fritid

Telefon: 56 18 28 00

Email: ckf@solrod.dk

Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)