Ældrerådsvalg

Der afholdes ældrerådsvalg næste gang tirsdag den 18. november 2025 samtidig med kommunal- og regionalvalg. Valget afholdes som et kombineret brevstemme/fremmødevalg, hvor valgmaterialet udsendes og den udfyldte stemmeseddel kan indsendes eller afleveres på valgstederne.

Ældrerådets formål er at:

  • rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem borgerne og byrådet ved tilrettelæggelse af byrådets ældrepolitik
  • medvirke til debat om emner, der vedrører kommunens ældre samarbejde med kommunen om en ældrepolitik
  • drøfte og fremsætte spørgsmål, ideer og forslag, som Ældrerådet mener, har betydning for personer på 60 år og derover

Til ældrerådsvalget skal der vælges syv medlemmer og op til syv suppleanter for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. 

Valget opgøres i Aktivitets- og Frivilligcenter den 19. november 2025 fra kl. 9.00.

Se ældrerådets kontaktinformationer her.

Personer som på valgdagen:

  • Er fyldt 60 år
  • Har fast bopæl i Solrød kommune (er tilmeldt folkeregistret senest 1. november 2025)

Personer som den 18. november 2025:

  • Er fyldt 60 år
  • Har fast bopæl i Solrød kommune (er tilmeldt folkeregistret senest 1. november 2025)

Opstilling sker på kandidatlister, som udleveres i Borgerservice, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Kandidatlister kan også rekvireres via mail til sekretær for ældrerådet, Cecilie Bruun Rendsborg, cbr@solrod.dk

(Kandidatliste vil efterfølgende blive fremsendt til rekvirentens digitale postkasse.)

På kandidatlisten opstilles en person. Kandidatlisten skal underskrives af kandidaten.

De opstillede kandidater til ældrerådsvalget i 2021 var: 

  • Bente Alveen, Solrød Strand
  • Claus Olsson, Solrød Strand
  • Eva Gudman Trolle, Havdrup
  • Henning Christiansen, Havdrup
  • Naima Simring, Solrød Strand
  • Preben Svanekiær, Solrød Strand
  • Solvejg Korsgaard, Havdrup
  • Sonja Poulsen, Solrød Strand
  • Steen Knuppert-Hansen, Solrød Strand
  • Steen Pommeritz, Solrød Strand
  • Torben Brønsholm, Solrød Strand

Du kan brevstemme i perioden tirsdag d. 7. oktober til fredag d. 14. november 2025. Du kan sende stemmesedlen per brev i den medfølgende svarkuvert, eller aflevere den i kuverten et af følgende steder:

  • Borgerservice på Rådhuset i Solrød. Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.
  • Christians Have Plejecenter, Christians Torv 124, 2680 Solrød Strand.
  • Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand

Du kan også aflevere din brevstemme til Ældrerådsvalget på det valgsted, som du benytter til kommunal- og regionsvalget d. 18. november 2025. Her kan du aflevere din stemmeseddel i den særligt opstillende urne til ældrerådsvalget

Der vil i Borgerservice være en ekstra bred afstemningsboks med god plads til kørestol og en evt. hjælper.

Afstemningsboksen vil være indrettet med et hæve-sænkebord.

Der vil være sorte penne til rådighed, hvis du har brug for et andet skriveredskab end fx blyanter.

Der vil også være en særlig lup, som kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse, og som kan benyttes uden hænder.

Der vil derudover være en ikke-håndholdt LED-lampe, som man kan regulere i lysstyrke og lysfarve samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm.

Kontakt

Center for Politik og Digitalisering

Telefon: 56 18 20 00

Email: cpd@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)