Gebyr i sager, der beregnes efter tidsforbrug
Gebyr efter tidsforbrug opkræves på alle sager, der vedrører dobbelthuse, rækkehuse, etagebyggeri og erhvervsbyggeri - dog ikke sager, der vedrører en enkelt boligenhed i rækkehus eller dobbelthus.
Du betaler gebyr efter hvor lang tid, der bliver brugt på sagsbehandlingen, og du skal betale i to rater.
1. rate er til og med afgørelse eller byggetilladelse.
2. rate er til og med endelig afslutning af sagen eller i form af ibrugtagningstilladelse.
Gebyret for byggesagsbehandling efter tidsforbrug udgør 711,00 kr./timen for sager, der er modtaget i 2025. For sager modtaget før 2025 gælder andre gebyrer og satser.
Der opkræves ikke gebyr i sager, hvor der gives afslag.