Udeservering

I Solrød Center er det muligt at bruge byrummet til udendørs servering hele året i tilknytning til en virksomhed i centret - og det er gratis.

Det er dog vigtigt, at vi sammen sikrer et pænt helhedsindtryk, den trafikale fremkommelighed og hensynet til beboerne. Derfor har Solrød Kommune udarbejdet et byrumskatalog i samarbejde med Solrød Centerforening.

Byrumskataloget anviser retninger for løse skilte, parasoller, plantekasser og møbler på udearealerne i gågaden og på de tilstødende pladser.

Se Byrumskataloget for Solrød Center her (pdf). 

Inden opstilling skal du altid søge om tilladelse til udeservering og følge retningslinjerne for udeservering i Solrød Center.

Se Retningslinjerne for udeservering i Solrød Center og ansøgningsskema her (pdf).

Hvordan søger du?

Solrød Centerforening har kompetencen til at give tilladelse til etablering af udeservering efter retningslinjerne ud fra en betragtning om, at centerforeningen i øvrigt administrerer udendørs opstilling i gadebilledet fx ved arrangementer, vareudstilling, stadepladser m.m. i centeret.

Inventar skal dog godkendes af Solrød Kommune inden indkøb.
 
Læs mere om ansøgning og find ansøgningsskemaet bagest i retningslinjerne (herover).
Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)