Frivillige strikker trøstebamser til børn i Solrød Kommune

28-01-2026
Nyhed

Fire frivillige kvinder – Ulla, Carina, Irene og Søs – gør en forskel for børn i Solrød Kommune ved at strikke og hækle trøstebamser til Familiehuset og Familieafdelingen.

Bamserne bruges i mødet med børn og kan være med til at skabe ro, trøst og tryghed i situationer, hvor der er ekstra behov for omsorg. Garn og fyld til bamserne er desuden doneret til formålet.

Efterspørgslen på trøstebamserne er stor. Kurven med bamser blev for nylig tømt, da Familiehuset kom forbi for at hente en ny portion til brug i arbejdet med børn og familier.

Har man lyst til at bidrage ved at strikke eller hækle en trøstebamse, er man velkommen til at kontakte Maiken på telefon 21 20 97 74 eller via mail på afc@solrod.dk.

Solrød Kommune takker Ulla, Carina, Irene og Søs for deres indsats og for at være med til at gøre en forskel for kommunens børn.

 

 

 

Kontakt

Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter

Telefon: 56 18 24 30

Email: afc@solrod.dk

Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)