Vil du være kandidat til Ældrerådet i Solrød Kommune?

16-09-2025

Vil du være med til at varetage de ældres interesser, og styrke kommunens ældrepolitik? Solrød Kommunes Ældreråd søger kandidater til Ældrerådsvalget, som afholdes den 18. november 2025. Valgbar til Ældrerådet er enhver, som senest den 18. november 2025 er fyldt 60 år og er bosiddende i Solrød kommune.

Ældrerådets formål i Solrød Kommune er, at:

  • Varetage de ældres interesser over for Byrådet 
  • Medvirke til at udvikle og styrke kommunens ældrepolitik
  • Medvirke til at sikre, at de ældres synspunkter bliver fremlagt for Solrød Kommune

Hvem kan vælges?

Personer som den 18. november 2025:

  • Er fyldt 60 år
  • Har fast bopæl i Solrød kommune (er tilmeldt folkeregistret senest 1. november 2025)

Hvordan opstilles kandidater til valget?

Opstilling sker på kandidatlister, som udleveres i Borgerservice, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Kandidatlister kan også rekvireres via mail til sekretær for ældrerådet, cbr@solrod.dk

(Kandidatliste vil efterfølgende blive fremsendt til rekvirentens digitale postkasse.)

På kandidatlisten opstilles en person. Kandidatlisten skal underskrives af kandidaten.

 

Sidste frist for aflevering af kandidatlister er d. 7. oktober 2025 kl. 12.00