Solrød Kommune har lanceret en ny hjemmeside, hvor borgerne kan se alle de muligheder for fællesskaber med andre, der er i kommunen. På www.solrod.socialkompas.dk kan du finde en masse forskellige typer aktiviteter, klubber og hjælp til udfordrende livssituationer.
På den nye hjemmeside kan du både søge efter konkrete tilbud og få information om blandt andet samtalegrupper, lektiehjælp og aktive og kreative fællesskaber som fx gåture og strikkeklubber.
"De frivillige sociale tilbud fra både civilsamfundet og kommunale afdelinger er en vigtig del af vores velfærdssamfund, og derfor er det godt med nem adgang til information om de muligheder, der er til rådighed. Med lanceringen af www.solrod.socialkompas.dk ønsker vi at gøre det mere overskueligt at
finde en god løsning for den enkelte," siger Morten Scheelsbeck, der er formand for Kultur- og naturudvalget i Solrød Kommune.
Hjemmesiden vil hele tiden udbygges med nye frivillige sociale tilbud, efterhånden som de frivillige foreninger lægger deres aktiviteter ind.