Natur-, trafik- og planudvalget vedtog den 15. april 2026 forslag til lokalplan 705.1 Hovedgaden i Havdrup. Forslaget sendes nu i offentlig høring i 4 uger i perioden fra den 16. april 2026 til den 15. maj 2026, begge dage medregnet.
Du kan se lokalplanforslaget her.
Referat fra natur-, trafik- og planudvalgets behandling den 15. april 2026 kan ses her.
Har du bemærkninger?
Har du ændringsforslag eller bemærkninger til planforslaget, kan du sende dem via den digitale formular på planens hjemmeside via ovenstående link, pr. mail til cbb@solrod.dk eller pr. brev til Solrød Kommune, Center for By og Bæredygtighed, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, så de er kommunen i hænde senest den 15. maj 2026.
Borgermøde
Der afholdes borgermøde om planforslaget den 29. april 2026 kl. 18.00 - 19.30. Mødet holdes i Pepes Bar, Havdrup Idrætscenter, Skolevej 62, 4622 Havdrup.
Til borgermødet vil planforslaget blive gennemgået, og der vil være mulighed for at komme med bemærkninger eller stille spørgsmål.
Af hensyn til planlægningen af borgermødet skal tilmelding til mødet ske ved at sende en mail til cbb@solrod.dk senest den 26. april 2026. I emnefeltet skrives 'Tilmelding til borgermøde om Hovedgaden i Havdrup'. Husk at oplyse antal deltagere ved tilmelding.
Hvad giver lokalplanforslaget mulighed for?
Planforslaget giver mulighed for, at der kan etableres flere boliger langs Hovedgaden, herunder også i bygninger, der i dag anvendes til erhverv, fx i stueetager. Samtidig kan der fortsat være mindre butikker, caféer og serviceerhverv, i en størrelse der passer til Hovedgadens karakter.
Planforslaget giver dertil mulighed for at bygge nyt og ombygge eksisterende bygninger, men det skal ske, så det passer til den nuværende bebyggelse og med hensyn til områdets kulturmiljø og udtryk.
Planforslaget opdeler området i en central del med blandet bolig og erhverv og en sydlig del, der primært er boligområde. Der er samtidig fastsat rammer for bygningers højde og omfang.
Midlertidige retsvirkninger – hvad gælder lige nu?
Indtil et lokalplanplanforslag er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Der gælder efter § 17 i Planloven, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dog højst indtil ét år efter offentliggørelsen.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Nathali Larsson på tlf. 5618 2314, hvis du har spørgsmål til planforslaget eller processen i øvrigt.