Omlægning af Solrød Bæk
Solrød Bæk skal tilpasses fremtiden. Med stigende regnmængder og risiko for oversvømmelser undersøger Solrød Kommune nu muligheden for at omlægge bækken – for at skabe både bedre klimatilpasning og mere natur i byen.
Solrød Bæk skal tilpasses fremtiden. Med stigende regnmængder og risiko for oversvømmelser undersøger Solrød Kommune nu muligheden for at omlægge bækken – for at skabe både bedre klimatilpasning og mere natur i byen.
Klimatilpasningsprojekter kan være både omfattende og tekniske – men vi ved, hvor vigtigt det er, at du som borger forstår, hvad der sker i dit lokalområde. Derfor har vi lavet tre korte videoer, der forklarer projektforslaget og viser, hvad der arbejdes på.
Centerchef Jens Saabye, Center for By og Bæredygtighed, præsenterer resultaterne af projektforslagets indledende forundersøgelser om vandløbets forløb.
Ekstern rådgiver Henrik Lynghus, Lynghus Consult, præsenterer de nuværende tekniske udfordringer ved Solrød Bæk og den tekniske baggrund for projektforslaget.
Centerchef Jens Saabye, Center for By og Bæredygtighed, præsenterer projektforslagets fremtidige fordele og henviser til tidligere erfaringer fra Karlstrup Mose.
Solrød Bæk er en vigtig del af vores lokale vandmiljø. Men med stigende regnmængder, øget fortætning af byen og klimaforandringer er Solrød Bæks nuværende kapacitet – fra Tåstrupvej gennem Solrød Strand og ud til kysten i Køge Bugt – ikke længere tilstrækkelig til at håndtere de vandmængder, vi har oplevet og som vi står overfor i fremtiden. Det betyder, at borgere i Solrød Kommune allerede har oplevet ødelæggende oversvømmelser og der er en reel risiko for flere oversvømmelser i fremtiden i de tæt bebyggede områder.
For at imødekomme disse udfordringer har Solrød Kommune igangsat en undersøgelse af, hvilke gevinster en omlægning af Solrød Bæk vil kunne give.
Projektet har til formål at øge byens afledningskapacitet og samtidigt skabe et mere naturligt vandløb, som kan understøtte den natur- og miljømålsætning beskrevet i Vandplanen 2021-2027. Det nye vandløb vil dermed både understøtte klimatilpasning, naturværdierne og dermed bidrage til en mere bæredygtig udvikling af vandløbet. Noget det nuværende, kunstige og delvist rørlagte forløb ikke kan tilbyde.
.jpg?crop=0%2c202%2c3024%2c2266&width=768)
Projektet indebærer, at der etableres en ny strækning af Solrød Bæk fra Tåstrupvej og ud til Køge Bugt. Store dele af vandløbet, skal hvor det er muligt, være åbent og naturligt, for at skabe en klar forbedring af vandløbets kvalitet og miljø. Det betyder, at der med et nyt vandløb gives mulighed for, at der i Solrød Strand kan løbe en å med stor biodiversitet og fisk.
Derudover skabes der en højere vandafledningskapacitet gennem bymidten, så risikoen for oversvømmelse af borgernes boliger og grunde i Solrød Strand reduceres ved kraftige eller langvarige regnhændelser. Det nye vandløb vil være kontrolleret sådan, at der ikke kan ske oversvømmelser fra det. Den nuværende flisebelagte og delvist rørlagte del af bækken vil blive omklassificeret, så den ikke længere vil få status som vandløb, hvilket betyder at den primært skal håndtere ekstreme nedbørsmængder og overfladevand, idet vandafledningskapaciteten udvides, i forbindelse med omklassificeringen.
Hvis det nye vandløb etableres, vil den eksisterende del af Solrød Bæk mellem Tåstrupvej og Køge Bugt fremover primært skulle håndtere urbant regnvand i perioder med meget regn. Vandafledningskapaciteten vil dermed kunne foregå mere effektivt – uden at være begrænset af de miljømål, som i dag gælder for det beskyttede vandløb.
Projektet forventes at medføre en samlet samfundsøkonomisk besparelse, fordi det kan erstatte dyrere løsninger med bassiner og rørledninger. Samtidig undgås energikrævende pumpning af regnvand.

I Solrød Kommune er der et stort ønske om borgerinddragelse og derfor er vi meget opmærksomme på, at projektet vil påvirke nærområdet og de Solrødborgere, som bor her. Derfor prioriterer vi dialog, åbenhed og kommunikation højt.
Der er oprettet en følgegruppe med repræsentanter fra:
Derudover vil vi gennemføre informationsmøder, høringer og skabe forudsætningerne for en dialog med berørte borgere undervejs. Projektets succes afhænger af en god inddragelsesproces – og derfor vil vi gerne lytte, informere og justere, hvor det er muligt.
Solrød Kommune inviterede borgere og interesserede til det første borgermøde om projektforslaget om at ændre forløbet af Solrød Bæk fra Tåstrupvej og ud til Køge Bugt. Solrød Kommune informerede om det tidlige arbejde med projektet og fortalte om baggrunden for projektforslaget.
Find og læs invitationen her
Du se eller gense præsentationen (oplægget) fra borgermødet her
Du kan læse mere om projektforslaget i de relevante dokumenter her.
Siden vil løbende blive opdateret, når der fremkommer væsentlige dokumenter.
Nej. Det er ikke lovpligtigt at omlægge Solrød Bæk. Projektet er en lokal beslutning med afsæt i et ønske om en mere effektiv og bæredygtig klimatilpasning.
Byrådet har i februar 2025 truffet principbeslutning om at igangsætte undersøgelser af forudsætninger for projektet, herunder Banedanmarks krav til en krydsning af banen ved renseanlægget. Når det er undersøgt, vil projektet igen blive forelagt Byrådet til godkendelse af en evt. forsættelse af projektet.
Det nye vandløb vil få et mere naturligt forløb og dermed langt bedre økologiske forhold. Det betyder, at projektet både forbedrer afledningskapaciteten og miljøet – og dermed kan styrke opfyldelsen af EU’s vandrammedirektiv.
Projektet er i de meget indledende faser. Det er ikke påbegyndt afklaring af hvornår det forventes, at anlægsarbejdet igangsættes. Der er først behov for at lave yderligere forundersøgelser, sikre myndighedstilladelser før det er aktuelt at tale om igangsættelse af anlægsarbejde.
Du kan holde informeret om projektet løbende opdateringer herunder:
Fagfolk arbejder i øjeblikket med at klarlægge de tekniske og juridiske forudsætninger for et nyt forløb af bækken – herunder muligheden for en baneunderføring ved renseanlægget, som er et afgørende punkt i projektetforslagets videre forløb.
Samtidig har følgegruppen, som består af repræsentanter fra Solrød Strands Grundejerforening, Klitlauget og de forskellige delstrækninger langs bækken, mødtes for første gang. Her blev der udvekslet synspunkter og givet input til både borgerinddragelse og det kommende borgermøde, som vi forventer at kunne invitere til i løbet af sommeren.
Vi vil naturligvis fortsætte med at informere her på siden, efterhånden som projektet udvikler sig. Tak til alle, der allerede har vist interesse og sendt spørgsmål – og husk, at du altid er velkommen til at skrive til os, hvis du vil vide mere.
Solrød Kommune inviterede borgere og interesserede til det første borgermøde om projektforslaget om at ændre forløbet af Solrød Bæk fra Tåstrupvej og ud til Køge Bugt. Borgermødet blev anvendt til at informere om det tidlige arbejde med projektet og fortælle om baggrunden for projektforslaget. Der var mange deltagere og gode spørgsmål og bemærkninger.
Vi vil gerne høre fra dig. Har du spørgsmål, kommentarer eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte os.
Der vil også blive mulighed for at deltage i kommende informationsmøder – hold øje med kommunens hjemmeside for opdateringer.