LIGA består af otte sammenhængende spor, der tilsammen sætter retningen for, hvordan vi udvikler vores
fælles børne- og ungeområde:
- Tydelige strukturer og arbejdsgange – så samarbejdet omkring barnet bliver mere
sammenhængende og effektivt.
- Kompetenceudvikling – så medarbejdere rustes til at møde børns forskellige behov og skabe
inkluderende fællesskaber.
- Mellemformer i skolen – så flere børn kan blive i deres lokale klassemiljø med den rette støtte.
- Mellemformer i dagtilbud – så vi kan sætte tidligt ind med støtte i barnets nærmiljø.
- Nye faciliteter til specialklasser– så flere børn får mulighed for at gå i skole lokalt i Solrød.
- Nye specialtilbud 0–6-årige – for at skabe bæredygtige, lokale tilbud til børn med særlige behov.
- Indsats mod skolefravær – så ingen børn mister tilknytningen til fællesskabet.
- Data og viden i praksis – så beslutninger og indsatser bygger på viden om, hvad der virker.
Med LIGA investerer Solrød Kommune i fremtiden – i børnene, de lokale fællesskaber og de
medarbejdere, der hver dag gør en forskel.
Der er i budgetaftalen (aftalt i 2025) afsat midler til realisering af LIGA-programmets visioner. Nedenfor ses de konkrete tal der skal drive det første skridt i realiseringen:
Som det ses i tabellen, investeres der først i følgende indsatser:
- Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
En væsentlig del af midlerne går til et samlet kompetenceløft på tværs af dagtilbud og skoler.
Det handler blandt andet om, at:
- pædagoger, lærere og ledere får fælles redskaber til tidlig opsporing
- der arbejdes systematisk med inkluderende læringsmiljøer
- samarbejdet på tværs af fagområder styrkes, så barnet oplever én samlet indsats
- Etablering af Nest-klasser
Nest er en metode, hvor almen- og specialpædagogik kombineres i samme klasse. Formålet er, at børn
med særlige behov kan gå i skole sammen med jævnaldrende i deres nærmiljø – i mindre klasser med
øget struktur, tydelighed og specialpædagogisk støtte.
Metoden har vist sig at være en succes på Munkekærskolen i Solrød. Der afsættes midler til at den Nest-
klasse der blev etableret for skoleåret 2025/2026 kan fortsætte.
- Indsats mod bekymrende skolefravær
LIGA-programmet indeholder også en styrket indsats mod bekymrende skolefravær.
Der er derfor blevet givet økonomi til at dække en fraværskoordinatorstilling der skal sikre en tæt og koordineret dialog med familier og fagpersoner. Forvaltningen vil desuden udvikle en tydelig model for, hvordan skoler og forvaltning samarbejder om fravær, så berørte familier bliver grebet tidligt og hjulpet hele vejen. På længere sigt forventes det, at de tidlige og inkluderende indsatser vil betyde, at færre elever skal have eksterne specialtilbud, og at transportudgifterne kan reduceres. Det betyder samtidig at flere børn får tid til et fritidsliv, når de ikke skal modtage et tilbud langt væk fra hvor de bor. Det gør LIGA-programmet til en både faglig og økonomisk bæredygtig investering.
Har du en god idé til programmet eller har du behov for at stille spørgsmål, kan du rette henvendelse til liga@solrod.dk.
Vi bestræber os på at svare så hurtigt, som det er muligt.
Ifølge tidsplanen skal udkastet til visionsplanen præsenteres for byrådet i 3. kvartal af 2025 og godkendes af det nuværende byråd inden årets udgang. Det nye byråd, der vælges ind i november 2025, bliver præsenteret for visionsplanen i foråret 2026, og herefter skal byrådsmedlemmerne tage stilling til den videre proces.
Status oktober 2025
Rådgiverteamet inviterer til præsentationsmøde mandag d. 20. oktober 2025 kl. 19-21 på Solrød Gymnasium. Ved mødet vil rådgiverteamet præsentere forslaget til vision og delvisioner og invitere til dialog med de fremmødte.
Visionsplanen forventes at blive delt på denne side fredag d. 10. oktober.
Status august/september 2025
Rådgiverteamet har afleveret det første oplæg til visionsplanen til intern kommentering, så det visionsplanen kan gøres klar til 1. politiske behandling og kommentering hos borgere og interessenter i oktober.
Status juni/juli 2025:
Inddragelsesfasen er afsluttet og hen over de kommende måneder vil rådgiver sammensætte de input som inddragelsen har givet, til et oplæg til en visionsplan for Solrød Center.
Oplægget forventes offentliggjort inden efterårsferien, hvorefter der åbnes for input og kommentarer inden den endelige visionsplan sendes til politisk behandling.
Status maj 2025:
Inddragelsen er godt i gang. Rådgiver har igangsat digital inddragelse, deltager i byfesten d. 22.-24. maj, afholder samtalesaloner mm.
Status april 2025:
Rådgiver indsamler viden fra ”byens mange stemmer” via stopinterviews i Solrød Center, Idrætscenteret og Havdrup, ved åbent kontor og gåtur i Solrød Center, møder med Centerforeningen, Grundejerforeningen, rådhusets administration mfl.
Status marts 2025:
Rådgiver for visionsplanen er valgt, og igangsætter arbejdet med at analysere data, registrere livet og de fysiske rammer i Solrød Center og den omkringliggende by, og med at planlægge inddragelsesprocessen.