Den 25. september 2026 inviterer Solrød Kommune alle frivillige til Frivilligfest i Solrød Idrætscenter. Her fejrer vi de mange mennesker, der hver dag bidrager med engagement, fællesskab og omsorg i vores lokalsamfund.
En del af aftenen er prisuddelingen, hvor vi hylder de personer, foreninger og fællesskaber, som gør en særlig forskel i Solrød Kommune. Du kan indstille kandidater til fire priser:
- Frivillighedsprisen – hylder en særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde.
- Årets Ildsjæl – hylder et ekstraordinært engagement for fællesskabet.
- Handicapprisen – hylder en indsats for øget inklusion og bedre muligheder for mennesker med handicap.
- Kulturprisen – hylder en bemærkelsesværdig indsats for kulturlivet i Solrød Kommune.
Har du en kandidat, der fortjener anerkendelse? Send din indstilling senest 28. juli 2026.
Frivilligfesten finder sted fredag den 25. september 2026 kl. 17.00-21.00 i Solrød Idrætscenter.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Tilmeldingen åbner i midten af august via Solrød Biblioteks hjemmeside.
Vi glæder os til en festlig aften, hvor vi sammen siger tak til de mange frivillige, der er med til at gøre Solrød Kommune til et stærkt og levende fællesskab.
