Et mere åbent og imødekommende rådhus, hvor der er bedre rammer for fortrolige samtaler, og hvor bygningen i højere grad kan komme flere til gavn. Det er målet, når Solrød Rådhus nu bliver moderniseret, så det i højere grad bliver et rådhus, der matcher nutidens behov – også for medarbejderne.
I ombygningsperioden er Borgerservice midlertidigt placeret på Solrød Bibliotek og Kulturhus til venstre for hovedindgangen.
Sådan bestiller du tid hos Borgerservice
Du kan bestille tid hos Borgerservice på www.solrod.dk, helt som du plejer. Når du møder op til din tid, melder du din ankomst på standeren, der er flyttet med på Solrød Bibliotek og Kulturhus, og følger instrukserne på skærmen.
Hvis du ønsker en spontan tid, skal du også melde din ankomst på standeren og følge de instrukser, der står på skærmen.
Det er også på Solrød Bibliotek og Kulturhus, du kan hente dit pas, hvis du har bestilt et nyt.
Sådan bestiller du tid på rådhuset
Du bestiller tid hos fx en byggesagsmedarbejder på www.solrod.dk, helt på samme måde som du plejer.
På grund af ombygningen er flere mødelokaler på rådhuset ude af brug, og du skal derfor være særligt opmærksom på, hvad der står i din mødeindkaldelse i forhold til mødested.
Har du allerede en aftale?
Hvis du allerede har booket en tid i Borgerservice, skal du tage til Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor Borgerservice er placeret til venstre for hovedindgangen. Du skal melde din ankomst på standeren, som du plejer.
Hvis du allerede har booket et møde med en medarbejder på rådhuset, får du direkte besked om, hvor du skal møde op.
