Vi planlægger fremtidens Havdrup Hovedgade – sammen med dig!

09-10-2025

Hovedgaden i Havdrup står foran en spændende forandring. Gaden skal både renoveres og udvikles, så den bliver et endnu bedre sted at leve og færdes. Solrød Kommune skal i gang med at udarbejde en ny lokalplan for området, som skal sætte rammerne for, hvordan Hovedgaden kan udvikle sig i fremtiden – både når det gælder trafik og byliv, men også bevarelse af stedets historie og særlige identitet.

Derfor inviterer vi til en række åbne arrangementer, hvor du som borger har mulighed for at dele dine tanker, idéer og ønsker til, hvordan Hovedgaden skal se ud i fremtiden.

Drop-in arrangementer

Kom forbi og del dine idéer og forslag — du behøver ikke tilmelde dig, og du kan blive, så længe du ønsker. Vi står klar til at hjælpe dig med at udfolde dine tanker ved hjælp af plancher, tegneredskaber og post-its, så vi sammen kan udforske, hvordan fremtidens Hovedgade kan se ud.

Børnene er selvfølgelig også velkomne! Vi har et hyggeligt krea-hjørne, hvor de kan tegne deres drømme-hovedgade og vise os, hvordan de ser fremtidens Hovedgade for sig.

Der afholdes to drop-in arrangementer

  • Fredag den 24. oktober 2025 i tidsrummet kl. 15:30 – 17.30
  • Lørdag den 25. oktober 2025 i tidsrummet kl. 10.00 – 12.00

Du møder os ved Havdrup Bibliotekspunkt (Møllemarken 6, 4622 Havdrup).

Fælles byvandring langs Hovedgaden

Du kan også komme med på en byvandring langs Hovedgaden, hvor vi sammen går strækningen og ser nærmere på området. Undervejs taler vi om idéer, ønsker og muligheder for fremtidens Hovedgade. Byvandringen afholdes:

  • Torsdag, den 30. oktober 2025, kl. 16:30

Vi mødes foran Havdrup Bibliotekspunkt (Møllemarken 6, 4622 Havdrup).

Læs mere om arrangementerne her

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

E: CBB@solrod.dk
T: 5618 2000

Send sikker mail