Tidligere på året satte byrådet gang i arbejdet med at udvikle en ambitiøs visionsplan for Solrød Center. Rådgiverne har siden arbejdet på at lære stedet at kende, forstå udfordringer og potentialer og få input fra Solrød Kommunes borgere, erhvervsdrivende og foreninger for at kunne skabe den fremadrettede visionsplan.
For at få tankerne i gang har rådgiverne formuleret tre forskellige fremtidsfortællinger for Solrød Center, som du kan give feedback på. Du kan også skrive dine egne tanker, idéer og ønsker til fremtidens Solrød Center. Du finder det hele her.
hvor du kan svare på hvordan du bruger Solrød Center i dag, kan give feedback på tre fremtidsfortællinger og også
Kom med din mening til byfesten i Solrød Center
Du kan også møde rådgiverne bag visionsplanen for Solrød Center når de i forbindelse med årets byfest i Solrød Center står klar til få flere input. Du er velkommen til at komme forbi deres bod på pladsen ved rådhuset for at høre mere og dele dine idéer og visioner.
torsdag fra kl. 14.-18.
fredag fra kl. 14-20
lørdag fra kl. 10-14
Lørdag kl. 12-12.30 kan du opleve rådgiverne dele de tre fremtidsfortællinger, som forhåbentligt kan sætte en samtale i gang om den ambitiøse vision for Solrød Center. Det sker i ”Tipi på grøn plæne ved rådhuset”.