Kom til borgermøde om projektforslag om omlægning af Solrød Bæk

10-06-2025
Nyhed

Tirsdag den 24. juni kl. 17-18.30 kan du komme til borgermøde og høre mere om det indledende arbejde med projektforslaget om omlægning af Solrød Bæk fra Tåstrupvej til Køge Bugt.

Når de voldsomme skybrud rammer, er Solrød Bæk ikke stor nok til kunne at håndtere de store mængder regn. Der er imidlertid ikke mange løsninger på at klimatilpasse et tætbebygget område som Solrød Strand mod vand fra oven. Et muligt forslag er at lave et helt nyt vandløb gennem byen, som samtidig kan skabe bedre forhold for biodiversitet.

Solrød Kommune inviterer til det første borgermøde om det indledende arbejde med projektforslaget om omlægning af Solrød Bæk fra Tåstrupvej til Køge Bugt tirsdag den 24. juni kl. 17-18.30 i Solrød Idrætscenter.

Projektet er stadig i en tidlig fase, og intet er endnu besluttet. Formålet med mødet er at informere om baggrunden for projektforslaget og give mulighed for spørgsmål, dialog og input fra borgere, der bor i området eller har interesse i projektet.

Der vil på mødet være oplæg fra Solrød Kommune og ekstern rådgiver med mulighed for spørgsmål og fælles drøftelser.

Alle interesserede er velkomne – du finder invitationen her

Du kan læse mere om projektet på Omlægning af Solrød Bæk fra Tåstrupvej til Køge Bugt - Projektforslag

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

E: CBB@solrod.dk
T: 5618 2000

Send sikker mail