På lørdag d. 16. august kan du nu tilmelde dig den årlige introdag og bustur rundt i kommunen med borgmester Emil Blücher som turguide. Busturen for nye tilflyttere er endnu ikke fyldt helt op, så nu er alle Solrødder i kommunen velkomne til at tilmelde sig, så længe der er plads.
Velkomstdagen indledes kl. 09:00 med en familievenlig introduktion i Solrød Bibliotek og Kulturhus med korte oplæg, kreativ børneworkshop og fællessang.
Herefter står den på hyggelig bustur kl. 10:00-13:00 rundt til nogle af kommunens skønne, spændende og spektakulære steder. Du vælger selv, om du vil deltage i én eller begge dele af velkomstdagen.
Der vil være let forplejning til børn og voksne i løbet af velkomstdagen.
Det er gratis at deltage og tilmeldingslinks til både velkomstarrangementet og busturen, finder du her:
Velkomstarrangementet: https://solkultur.nemtilmeld.dk/1581/
Busturen: https://solkultur.nemtilmeld.dk/1582/
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig velkomstdag i Solrød Kommune.