Fejr frivilligheden til Gallafest d. 26 september 2025

14-08-2025
Nyhed

Solrød Kommune inviterer alle frivillige til en festlig aften, hvor vi fejrer jer, der hver dag bidrager med engagement, fællesskab og omsorg i vores lokalsamfund. Du kan også nominere en eller flere ildsjæle til prisuddelingen.

Solrød Kommune inviterer jer til en festlig aften d. 26 september 2025 i Solrød Idrætscenter, hvor vi fejrer alle jer, der hver dag bidrager med engagement, fællesskab og omsorg i vores lokalsamfund. Gallafesten er vores måde at sige tak på – tak for jeres tid, jeres indsats og jeres uundværlige rolle i foreninger, sociale fællesskaber og kulturlivet i Solrød.

Programmet for aftenen:

Kl. 17.00–17.30 – Velkomst

  • Ankomst via rød løber og bobler
  • Velkomstkoncert med lokalt gospelkor Joyful Noise

Kl. 17.30–18.30 – Spisning og lounge musik

  • Middag med god mad og drikkevarer efter eget valg

Kl. 18.30–19.30 – Prisuddelinger og anerkendelse

  • Uddeling af årets priser ved borgmester Emil Blücher, formand for Kultur og Naturudvalget Morten Scheelsbeck, formand for Samrådet Bente Helring, formand for Folkeoplysningsudvalget Henrik Sandberg og formand for SIU Jesper Marker
  • Alle nominerede hyldes med ord, billeder og historier på storskærm

Kl. 19.30–20.00 – Kaffe og kage

Kl. 20.00–22.00 – Underholdning og dans

  • Standup med lokal komiker
  • Musik og dans med det lokale band Cow A’ Bunga!

Kl. 22.00 – Farvel og tak for i aften

 

For at nominere frivillige til aftens priser og tilmelding til aften, se mere her: Gallafest for frivilligheden

Kontakt

Center for Kultur og Fritid

Telefon: 56 18 28 04

Email: ckf@solrod.dk

Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)