Klagefrist: 26. januar 2026.

Kommuneplantillæg nr. 1 for skovrejsning ved Gl. Havdrup vedtaget

29-01-2026
Kommuneplan Afgørelse

Byrådet vedtog den 26. januar 2026 kommuneplantillæg nr. 1 Skovrejsning ved Gl. Havdrup til Solrød Kommuneplan 2025.

Du kan se kommuneplantillægget i den digitale kommuneplan hér eller som pdf hér.

Formålet med kommuneplantillægget

Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan søges om tilladelse til skovrejsning. En sådan tilladelse vil komme an på en konkret vurdering.

Resultat af høring

Forslaget til kommuneplantillægget var fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 10. november til den 8. december 2025, begge dage medregnet.

Ved høringsfristens udløb var der ikke indkommet høringssvar.

Miljøvurdering

Samtidig med at forslaget til kommuneplantillæg var i høring, blev Byrådets beslutning om ikke at miljøvurdere planforslagene offentliggjort sammen med klagevejledning. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Retsvirkninger

Efter vedtagelse af tillæg til kommuneplanen, kan kommunen nedlægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggede eller ubebyggede arealer, hvis de er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Der kan også nedlægges forbud mod bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.

Klagevejledning

Du kan klage over en lokalplan, efter planen er vedtaget. Du kan klage over retlige spørgsmål, fx hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. 

Klagefristen er 4 uger fra den dato planerne er offentliggjort, dvs. senest den 26. februar 2026.

Du skal klage via Klageportalen, der findes på https://naevneneshus.dk/. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Læs mere om klagevejledning her

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Solrød Center 1
2680 Solrød Stran

E: CBB@solrod.dk
T: 5618 2000

Send sikker mail