Tilladelsen offentliggøres den 28. februar 2025 på Solrød Kommunes hjemmeside. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort, dvs. klagefristen udløber fredag den 28. marts 2025.
Klageberettigede er jf. vandløbslovens § 84:
- den afgørelsen er rettet til,
- enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved klager, skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes fritagelse for brug af Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Udnyttelse af tilladelse inden klagefristens udløb sker på eget ansvar. Du vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, medmindre denne bestemmer andet.