UU-vejledning

På denne side kan du læse mere om UU-vejledning.

Du har mulighed for at komme i praktik i grundskolen allerede fra 6. klassetrin. Skolerne i Solrød Kommune har hver især fastlagt en uge, hvor eleverne i 9. klasse er i praktik. På enkelte skoler er der yderligere fastlagt en praktikuge for 8. klasse.

Praktikker, ud over de af skolerne fastlagte uger, er frivillige og tilrettelægges individuelt. Hvilken uge du skal i praktik, kan du få oplyst af din vejleder eller på din skole.

I erhvervspraktik prøver du at være en del af hverdagen på en arbejdsplads. Du deltager så meget som muligt i at løse de opgaver, som arbejdspladsen udfører. Du taler med kolleger og får indsigt i deres fag og arbejdsliv. Du følger praktikstedets arbejdstider og pauser. Praktikken er ulønnet.

Formålet med erhvervspraktikken er, at du får:

  • indsigt i en arbejdsplads.
  • praktisk erfaring med at løse arbejdsopgaver knyttet til det fag, du er i praktik indenfor.
  • mulighed for at afprøve og vurdere et fags uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Når du skal i praktik

Når du skal i praktik, skal du finde en arbejdsplads, som vil have dig på besøg. Det kan f.eks. være i en uge eller som en eller to dage om ugen i en længere periode.

Husk, at du skal have tilladelse til praktikken af dine forældre og din skole, hvis den ligger ud over den faste praktik i 9. klasse.

Når du har fundet praktikpladsen, skal du sørge for at få udfyldt praktiksedlen. UU-Solrød bruger oplysningerne på sedlen til vores formidling og registrering af praktikken. Ved formidlingen tilmeldes du samtidig statens erstatningsordning. Praktikpladsen modtager også et evalueringskema, som vi opfordrer dem til at udfylde og sende tilbage til vejlederen og dig.

Du kan printe en praktikseddel fra ung.unoung.dk -> Praktik.

Uddannelsesvejledere vil være på skolerne for at støtte eleverne i den proces, det er at træffe et godt uddannelsesvalg, der hænger sammen med ens interesser, evner og muligheder. På nogle skoler er vejlederne tilstede på faste ugentlige dage, og på andre skoler aftaler man det løbende.

Vejlederne kommer ud i klasserne og giver kollektiv vejledning. På folkeskolerne undervises endvidere i temaet 'Uddannelse og job'. Vejledningen bygger oven på undervisningen og den kollektive vejledning. Vejledningen arbejder målrettet mod, at alle elever efter 9. eller 10. klasse bliver uddannelsesparate, dvs. at de har de personlige, sociale, faglige og praksisfaglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse og gennemføre den.

For elever, der ikke umiddelbart kan vurderes parat, vil vi i samarbejde med skolen og forældrene have fokus på, hvordan man bedst muligt kan støtte op om den enkelte elev.

Efter grundskolen overtages vejledningen af ungevejlederne, og de er med til at støtte de unge i deres videre uddannelse.

Mere information og nyttige sider:

Ung.unoung.dk - her kan du hente en praktikseddel, tilmelde dig intro- og brobygningsforløb samt arbejde med din studievalgsportefolie. 

Ug.dk - her kan du læse om job og uddannelse, om adgangskrav og kvoteuddannelser, UPV og meget andet.

Optagelse.dk - her tilmelder du dig 10. klasse, din kommende ungdomsuddannelse eller anden aktivitet.

Karriereguiden - opslagsdel - læs om uddannelser i Region Sjælland.

Karriereguiden - artikeldel - læs artikler om unges overvejelser og valg.

Uddannelsesvejledning - er til dig, der er gået ud af skolen.

Du har mulighed for at komme i praktik i grundskolen allerede fra 6. klassetrin. Skolerne i Solrød Kommune har hver især fastlagt en uge, hvor eleverne i 9. klasse er i praktik. På enkelte skoler er der yderligere fastlagt en praktikuge for 8. klasse.

Praktikker, ud over de af skolerne fastlagte uger, er frivillige og tilrettelægges individuelt. Hvilken uge du skal i praktik, kan du få oplyst af din vejleder eller på din skole.

I erhvervspraktik prøver du at være en del af hverdagen på en arbejdsplads. Du deltager så meget som muligt i at løse de opgaver, som arbejspladsen udfører. Du taler med kolleger og får indsigt i deres fag og arbejdsliv. Du følger praktikstedets arbejdstider og pauser. Praktikken er ulønnet.

Formålet med erhverspraktikken er, at du får:

  • indsigt i en arbejdsplads.
  • praktisk erfaring med at løse arbejdsopgaver knyttet til det fag, du er i praktik indenfor.
  • mulighed for at afprøve og vurdere et fags uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Når du skal i praktik

Når du skal i praktik, skal du finde en arbejdsplads, som vil have dig på besøg. Det kan f.eks. være i en uge eller som en eller to dage om ugen i en længere periode.

Husk, at du skal have tilladelse til praktikken af dine forældre og din skole, hvis den ligger ud over den faste praktik i 9. klasse.

Når du har fundet praktikpladsen, skal du sørge for at få udfyldt praktiksedlen. UU-Solrød bruger oplysningerne på sedlen til vores formidling og registrering af praktikken. Ved formidlingen tilmeldes du samtidig statens erstatningsordning. Praktikpladsen modtager også et evalueringskema, som vi opfordrer dem til at udfylde og sende tilbage til vejlederen og dig.

Du kan printe en praktikseddel fra ung.unoung.dk -> Praktik.

I 8. klasse skal du og dine klassekammerater på introduktionskursus ('introkursus'), hvor du besøger forskellige ungdomsuddannelser.

Formålet med introkurserne i 8. klasse er:

  • at du bliver bekendt med en eller flere ungdomsuddannelser på uddannelsesstedet
  • at du stifter bekendtskab med de praktiske og teoretiske dele i uddannelsen
  • at du får et realistisk billede af, hvilke krav der bliver stillet på uddannelsen
  • at du oplever uddannelsesstedet ved at møde lærere og elever i deres daglige miljø

Introkurserne foregår på ungdomsuddannelsesstederne og strækker sig over i alt 5 skoledage. UU Solrød har sammen med ungdomsuddannelserne planlagt forløbene som 2 x 2 dages forløb, så du er på en ungdomsuddannelse mandag+tirsdag og en anden onsdag+torsdag.

Desuden er der afsat en dag til at deltage i Skills-stafetten, hvor du og din klasse og en af jeres lærere tager afsted sammen.

Du skal selv ønske to forskellige ungdomsuddanenlser på brobygning.unoung.dk

Når du skal på de 2 x 2 dages introkursusforløb, får du mulighed for at ønske, hvilke uddannelsessteder du vil besøge. Du skal også angive et tredje ønske som reserve, hvis du ikke kan kan komme på dit første eller andet ønske. 

Din vejleder viser dig en liste over, hvilke uddannelser du kan vælge imellem. Du kan også finde listen via brobygning.unoung.dk.

I 9. klasse har du mulighed for frivillig brobygning, og i 10. klasse skal du deltage i mindst én uges brobygning.

Går du i 10. klasse skal du deltage i mindst én uges brobygning og kan deltage i op til 5 ugers brobygning. Du kan også få hjælp til forløb, hvor brobygningen kombineres med ulønnet praktik, der har et uddannelsesperspektiv.

Hvis du vælger at komme i obligatorisk brobygning på STX eller HF, skal du også i brobygning på en erhvervsgymnasial uddannelse som HHX eller HTX eller på EUD.

Formålet med brobygningen er:

  • du bliver mere afklaret omkring dit valg af uddannelse efter 9./10. klasse.
  • du udvikler dine faglige og personlige kompetencer.
  • du bliver motiveret til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Brobygningen giver dig mulighed for:

  • selv at opleve skole/studieformen på uddannelsesstedet.
  • at deltage i den faglige undervisning.
  • at gøre egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø mm.
  • at møde elever og lærere på stedet.
  • at få kendeskab til krav og muligheder for senere uddannelse.
  • at få oplysninger, du kan bruge i din OSO i 10. klasse.

Forløbene varer typisk 4 - 5 dage og gennemførte brobygnings- og praktikforløb skrives på din uddannelsesplan. UU Solrød samarbejder med UU centre og uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland om at udarbejde brobygningstilbuddene for 9. og 10. klasse.

Din vejleder hjælper dig i gang med valget. 

Nyttige links:

Brobygning.unoung.dk - her vælger du dine brobygningsforløb.

Ug.dk - her kan du læse om job og uddannelse.

Optagelse.dk - her kan du sende ansøgning til ungdomsuddannelser eller andet aktivitet.

Kontakt

Musikskolen

Telefon: 56 18 28 30

Email: musikskolen@solrod.dk

Højagervænget 23, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)