DinSide - når det er svært

Når du ringer til os, så får du fat i en børne- og ungerådgiver. De arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært, og de kan give råd til, hvordan vi sammen løser det. Vi har i Solrød Kommune flere børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere. Det er en af børne- og ungerådgiverne, der tager telefonen, når du ringer til os.

Her kan du læse et eksempel på, hvad der kunne blive sagt, når et barn eller en ung ringer til os:

Hvis du har talt med en børne- og ungerådgiver, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen.

Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, at hun eller han ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske. Måske inviterer rådgiveren dig og dine nærmeste til møde hos os i kommunen.

Det kan også være, at rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden, der kan hjælpe dig.

Du kan lære mere om, hvad vi i kommunen er for en størrelse ved at høre, hvad Inge fortæller i videoen her.

Vi forstår godt, hvis du bliver nervøs, inden du skal til møde hos os. Det er helt normalt. Vi vil faktisk bare gerne snakke om dig og dit liv for at hjælpe dig med det, der er svært. Derfor kan vi finde på at stille spørgsmål som, hvordan du har det derhjemme, om du er glad for at gå i skole, og hvad du laver i din fritid. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar, når du er til møde hos os. Vi er her for at hjælpe dig. Vi vil også gerne snakke med nogle af de mennesker, som er tæt på dig i dit liv. Det er dine forældre, måske dine bedsteforældre, din klasselærer eller din pædagog. 

Et møde med os er typisk hos os i kommunen på vores arbejdsplads på rådhuset, men det kan også for eksempel være på din skole.

Inge kan fortælle dig mere om, hvad der er godt at vide, inden du skal til møde hos os. Det kan hun i videoen her.

Der kan være tilfælde, hvor du ikke selv har ringet eller skrevet til kommunen, men alligevel vil en af vores rådgivere gerne tale med dig om, hvordan du har det. Det sker ofte, når vi i kommunen har fået, det man kalder en underretning. En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til os i kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være en fra din familie eller en nabo.

I Danmark har vi en lov, der gør, at alle voksne har pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Giver det mening? Ellers kan Inge måske forklare det bedre i videoen her.

Når du begynder at tale med os, så opretter vi det, man kalder en sag. Man kan derfor "have en sag" i kommunen. Det kalder man det, når børne- og ungerådgiveren følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, det kommer i din sag. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, om hvordan du har det. De beslutninger, der er og bliver taget, kommer også til at stå i din sag. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Når en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, så foregår det i flere trin. Det starter med, at børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i barnets eller den unges sag, og måske taler med hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget i barnets eller den unges liv, der skal undersøges nærmere. Det kaldes "en screening".

Hvis der er noget, som skal undersøges nærmere, så laver rådgiveren en "afdækning". Det betyder, at rådgiveren måske holder et møde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge.

Hvis der er brug for at undersøge lidt mere om, hvordan barnet har det, så kaldes det en "børnefaglig undersøgelse". For at kunne lave en børnefaglig undersøgelse, så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge.

Alt det her kan Inge faktisk også fortælle mere om i videoen her.

Ingen har det præcis ligesom dig, og ingen familier er helt ens. Men der er andre børn og unge, som har det svært. Vi har hjulpet børn og unge som dig, og derfor har vi en række forskellige måder at hjælpe på, som kunne vise sig at være en hjælp for dig også. Vi kalder vores forskellige måder at hjælpe på for "indsatser". Indsatser er et fælles ord for den hjælp, vi som kommune kan give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være, at et barn eller en ung vil kunne få hjælp til at tale med en psykolog, eller at familien måske vil have godt af at have en kontaktperson, som kommer og hjælper til derhjemme. Kontaktpersonen kan også hjælpe barnet eller den unge i skolen. Hvilken indsats, der er bedst for dig og din familie, kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren mener er den bedste hjælp for dig og din familie.

Det ved Inge også meget om, så du kan høre hende fortælle, hvad hjælpen fra kommunen kunne være, i videoen her. 

Når du har talt med os, så lægger vi i fællesskab en plan for, om du har brug for hjælp, og i så fald hvilken hjælp der er den bedste for dig. Vores børne- og ungerådgiver vil tage nogle beslutninger, som han eller hun vil drøfte med dig. Nogle af de beslutninger, en rådgiver kan tage om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for "afgørelser". Det er fx en "afgørelse", hvis det besluttes, at den bedste hjælp for dig er, at du får en kontaktperson. Afgørelser kan du klage over. Rådgiveren skal fortælle dig, hvordan du klager over en afgørelse, hvis du har lyst til at klage.

Når børne- og ungerådgiveren sammen med dig har fundet ud af, hvilken hjælp der kunne være god for dig, så kan det besluttes, at der udarbejdes en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre i dit liv, og hvordan det bliver bedre. Du har ret til at fortælle rådgiveren, hvad du synes, du har brug for. Planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med. Efter du har fået hjælp fra os, så skal børne- og ungerådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig. Her skal rådgiveren igen lytte til dine ønsker og behov.

Inge fortæller i videoen her mere om, hvad der sker efter, du har talt med os.

Det er faktisk ikke kun os i kommunen, som kan hjælpe dig, når det hele er lidt svært. Du kan for eksempel også ringe eller skrive til nogle af dem her:

BørneTelefonen
BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

Hver dag, året rundt sidder BørneTelefonens frivillige rådgivere klar til at lytte og rådgive dig og andre børn og unge i Danmark om jeres problemer, store som små.

Sexlinien
Sexlinien er for dig mellem 15-25 år, der ønsker viden eller rådgivning om sex, køn og krop. Herinde kan du finde nyttig viden, se film og få personlig rådgivning om sex, prævention, graviditet, sexsygdomme, krop og seksualitet.

Livslinien (selvmordstanker)
Hvis du har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 
Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

• Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
• Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning på deres hjemmeside mandag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17

Headspace Roskilde
Har du brug for at sige nogle ting højt – måske ting, der er vanskelige at dele med andre? – Eller har du bare brug for at få lettet hjertet? Intet er for stort eller småt til at kontakte headspace.

Du kan gratis og anonymt chatte med Headspace eller booke en samtale eller videosamtale. Du bestemmer. 

Ventilen Roskilde
Der er altid en vej ud af ensomhed. Og det er ikke din skyld, hvis du føler dig ensom, men du er den eneste, der kan tage første skridt ud af ensomheden. I Ventilen kan du få et fællesskab med andre unge mellem 15-25 år, der kender følelsen af ensomhed. Ventilens frivillige er selv unge, og de sørger for at skabe trygge rammer, uanset om du kommer i et mødested eller KOMsammen.