Privat pasning

Som et alternativ til de kommunale dagtilbud har du som forældre mulighed for at få et økonomisk tilskud til en privat pasningsordning, som du selv sørger for.

Søg tilskud til privat pasningsordning

Når du søger om tilskud til privat pasningsordning, skal Pladsanvisningen også have den kontrakt, der er lavet i mellem dig og din private passer.

Du kan vælge at vedhæfte kontrakten til din ansøgning i Borger.dk, eller du kan indsende den via din digitale postkasse til Pladsanvisningen. Pladsanvisningen kan først starte behandlingen af din ansøgning, når kontrakten er modtaget.

Du kan læse mere om private pasningsordninger på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Spørgsmål og svar om privat pasning

Vælger du en privat pasningsordning, kan du modtage tilskud fra, dit barn er 24 uger til 3 år og 0 måneder. Det vil sige, at du kan få tilskud fra det tidspunkt, hvor dit barn kan tilbydes en kommunal pasningsordning.

Du kan ikke modtage tilskud til privat pasningsordning, samtidig med at du modtager barselsdagpenge på det gældende barn.  

Særlige tilfælde for modtagelse af tilskud

Der kan dog i særlige tilfælde være familier, der kan modtage tilskud til privat pasningsordning, samtidig med at de modtager barselsdagpenge.

Det kan for eksempel være ved særligt behov for aflastning i hjemmet.

I denne slags tilfælde bliver beslutningen truffet på baggrund af en vurdering fra en fagperson for eksempel en sundhedsplejeske eller en læge.  

Hvis du mener, der er særlige tilfælde, der gør, at du kan modtage tilskud til privat pasningsordning samtidig med barselsdagpenge, skal du tage kontakt til Pladsanvisningen. 

Et tilskud til privat pasningsordning kan højst udgøre 75% af den dokumenterede udgift.

Tilskuddet beregnes efter, om det er en fuldtidsplads eller en deltidsplads. 

Fuldtidsplads

Hvis dit barn skal passes i en privat pasningsordning mellem 31 - 48 timer om ugen, så svarer det til en fuldtidsplads.

  • Et tilskud for en fuldtidsplads kan maksimalt udgøre 7.277 kr. om måneden i 2024.  
  • Et tilskud for en fuldtidsplads kan maksimalt udgøre 7.946 kr. om måneden i 2025.

Deltidsplads

Hvis dit barn skal passes i en privat pasningsordning i 30 timer eller mindre om ugen, så svarer det til en deltidsplads.

  •  Et tilskud for en deltidsplads kan maksimalt udgøre 4.548 kr. om måneden i 2024. 
  •  Et tilskud for en deltidsplads kan maksimalt udgøre 4.966 kr. om måneden i 2025. 

Søskendetilskud

Har du flere børn i dagtilbud, gives der søskendetilskud.

Privat pasningsordning er uden for kommunes regi.

De private passere, der passer børnene, er hverken ansat eller lønnet af kommunen.

Solrød Kommune godkender og føre tilsyn med de private passere.

  • Din private passer må ikke være au-pair, fordi en au-pair er en uddannelsesordning.
  • Din private passer skal have tilstrækkelige danskkundskaber.
  • Det tilskud du som forældre modtager, er skattepligtigt for din private passer.

For at modtage tilskud til privat pasningordning skal du hvert år i juni indsende dokumentation til Pladsanvisningen for din betaling til din private passer. 

Dokumentationen skal sendes til Pladsanvisningen via din digitale postkasse.

Hvis du ikke sender din dokumentation, kan Pladsanvisningen stoppe dit tilskud til privat pasningsordning.

Dit barn kan fortsat stå på venteliste til et andet dagtilbud.

Ligesom det stadig er muligt at blive skrevet op til pasningsgaranti med 3 måneders varsel.

Solrød Kommune skal ifølge lovgivningen orientere forældre om forskellen mellem kommunale dagtilbud og private pasningsordninger.

Optagelse og udmeldelse

I et kommunalt dagtilbud optages børnene via den digitale Pladsanvisning.

Kommunen skal tilbyde en plads inden for 3 måneder til børn, der er skrevet op til pasningsgaranti, og kan ikke udmelde børn, der er optaget i et dagtilbud, før de skal skifte til et nyt alderssvarende dagtilbud. 

Private passere kan selv vælge, hvilke børn de vil optage, og børn kan udmeldes af den private pasningsordning med et aftalt opsigelsesvarsel.

Støtte

Hvis dit barn har brug for støtte i form af talepædagog, fysioterapeut eller anden vejledning fra fagpersoner, der er tilknyttet Solrød Kommune, kan kommunen yde denne støtte til børn både i kommunale og private pasningsordninger.

Hvis dit barn har brug for yderligere støtte i form af en højere normering hos en dagplejer, kan kommunen ikke give et økonomisk tilskud, så et barn i en privat pasningsordning kan få en højere normering.

I den kommunale dagpleje vil dit barn kunne tælle for to børn, så normeringen hos barnets dagplejer er højere, hvis det er blevet vurderet af en fagperson, at dit barn har brug for det.

Det betyder, at kommunen ikke kan godkende din ansøgning om tilskud til privat pasning, hvis dit barn har brug for særlig støtte i form af en højere normering. 

Økonomisk fripladstilskud

Der kan ikke søges om økonomisk fripladstilskud og socialpædagogisk friplads i en privat pasningsordning.

Pædagogiske læreplaner

I et kommunalt dagtilbud skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner.

I en privat pasningsordning skal der ikke udarbejdes pædagogiske læreplaner. Der skal dog, ligesom i de kommunale dagtilbud, tilrettelægges pædagogisk arbejde, så det fremmer børnenes læring gennem trygge læringsmiljøer.   

Sprogvurdering

Der foretages sprogvurdering af dit barn i en privat pasningsordning.  

Ferie, sygdom og lukkedage

Hvis dit barn går i et kommunalt dagtilbud, vil du stadig blive tilbudt pasning ved sygdom eller ferie.

Går dit barn i kommunal dagpleje, vil det foregå hos en gæstedagplejer.

Du kan søge om nødpasning i de dage dit barns dagtilbud holder lukket. 

I en privat pasningsordning skal du selv finde pasning til dit barn, hvis din private passer har lukket på grund af sygdom eller ferie. 

Heidis Guldklumper

Heidi Vange 
23 92 20 64
heidivange2@gmail.com
Heidis-guldklumper.dk

Krudtuglerne, Bettinas private børnepasning

Bettina Friis
27 89 84 98
Bettinafriis@live.dk

Mias Brumbasser

Mia Jespergaard
50 78 24 10
miasbrumbasser@hotmail.com
Miasbrumbasser.webnode.dk 

Nilles Spilopper

Pernille Breinholdt Jepsen
23 24 99 55 
pa_0303@hotmail.com
Nillesspilopper.dk 

Skt. Knuds Privatpasning

Katalin Geczi Lee
93 80 08 77
privatdagtilbud2680@gmail.com
Sktknudsprivatpasning.dk 

Solrod Privat Pasningsordning

Tina Kristiansen 
40 14 19 93
tina@solrodprivatpasningsordning.dk
SolrodPrivatPasningsordning.dk

Trylleskovens Private Pasningsordning

Karina Nørgaard 
karinanorgaard86@gmail.com 
Trylleskovensprivatpasning.webnode.dk

Kontakt

Center for Skoler og Dagtilbud

Telefon: 56 18 20 00

Email: csd@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)