Økonomisk fripladstilskud

Økonomisk fripladstilskud ydes til plads i vuggestue, børnehave, integrerede institutioner og SFO. Her kan du læse om betingelserne for at modtage tilskuddet, og hvordan det søges.

Digital Pladsanvisning

Regler vedrørende økonomisk fripladstilskud

Kommunerne får automatisk besked fra SKAT, hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle/samlever ændrer sig. Hvis ændringen af indkomsten har betydning for dit økonomiske fripladstilskud, reguleres din forældrebetaling automatisk.

Din forældrebetaling reguleres både, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder med et vist beløb. Det afgørende er en ændring svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen.

Reguleringen gælder kun for den enkelte måned. Du får et brev fra kommunen, hvis du skal betale mere.

Der kan gå 2-3 måneder, før forældrebetalingen reguleres, da kommunen skal afvente oplysninger fra SKAT om, hvad din husstandsindkomst har været i den enkelte måned.

Se fripladsskalaen via dette link

Du kan få økonomisk fripladstilskud, hvis husstandens indkomst i 2025 er under 646.499 kr.

Indkomstgrænsen forhøjes med 72.822 kr. for enlige forsørgere i 2025.

Hvis der er mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Friplads gælder fra den efterfølgende første i måneden eller fra den dato, dit barn er indmeldt, hvis vi har modtaget din ansøgning indenfor to måneder fra indmeldelsesdato. Der ydes ikke fripladstilskud til privat pasning og privatskole SFO.

For at kunne få bevilget økonomisk fripladstilskud skal husstandens aktuelle indkomst omregnet til årsindkomst (12 x den aktuelle måneds indkomst) ikke overstige de gældende indkomstgrænser.

Nej. Dit fripladstilskud følger automatisk barnet, så længe barnet er indmeldt. Det gælder indmeldelse i dagpleje, vuggestue, børnehave, privat/pulje institutioner samt kommunal SFOI og SFOII. 

Nej. Dit fripladstilskud vil automatisk blive registreret på dit yngste barn, og du behøver derfor ikke at ansøge om et nyt fripladstilskud.

Nej, du skal ansøge om økonomisk fripladstilskud på ny. Du søger om økonomisk fripladstilskud via den digitale pladsanvisning.

Du har ret til at få økonomisk fripladstilskud med virkning fra den dato, du tilflytter kommunen, hvis du har ansøgt inden for rimelig tid.

Varige ændringer i indkomsten

Hvis din husstandsindkomst ændrer sig varigt med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen, skal du ansøge igen, så dit økonomiske fripladstilskud kan blive omberegnet. På den måde vil du fremover få det korrekte fripladstilskud med det samme. Du skal søge digitalt. Hvis du ikke foretager dig noget, vil de beløb, du får for meget eller for lidt blive trukket fra eller lagt til de efterfølgende måneders forældrebetaling.

Hvis genberegningen medfører, at du/I ikke har fået tildelt økonomisk fripladstilskud i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, der ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal du/I søge om økonomisk fripladstilskud på ny. Hvis ansøgningen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er tildelt, skal fripladstilskuddet tildeles fra starten af denne måned.

Løbende ændringer i indkomsten

Hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle ændrer sig ofte, kan du opleve, at dit økonomiske fripladstilskud - og dermed forældrebetalingen - ændrer sig fra måned til måned.

Feriepenge medregnes fremover, når de optjenes, og ikke når de udbetales, hvilket kan få betydning for dit økonomiske fripladstilskud.

Hvis du er selvstændig eller modtager indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark, vil fripladstilskuddet ikke ændre sig automatisk.

Hvis du tre måneder i træk ikke modtager økonomisk fripladstilskud, fordi indkomsten er steget, skal du søge om økonomisk fripladstilskud på ny.

Oplysningspligt

Du er altid forpligtiget til at oplyse forældrebetalingen, hvis der sker ændringer i husstandssammensætningen, civilstatus eller andre forhold, som har betydning for dit økonomiske fripladstilskud. Med de nye regler er du dog ikke længere forpligtiget til at oplyse forældrebetalingen om indkomstændringer, da det fremover reguleres automatisk. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er fra selvstændig virksomhed eller indkomst, som ikke er skattepligtig her i landet. Her er du stadig forpligtiget til at oplyse forældrebetalingen. Det er fortsat en god ide at give besked om væsentlige varige ændringer, så du fremover får det korrekte økonomiske fripladstilskud med det samme.

Hvis der sker ændringer i dine økonomiske og/eller personlige forhold, som kan medføre ændring/regulering i din bevilling, har du pligt til straks at søge fripladstilskud igen.

Forældrene er ligeledes forpligtiget til at søge igen, hvis der sker ændringer i husstanden. Det er ikke tilstrækkeligt at give besked om ændringer i økonomi og/eller husstandens størrelse til andre instanser indenfor Solrød Kommune, Udbetaling Danmark eller SKAT.

En gang om året vil dit økonomiske fripladstilskud blive reguleret. Det betyder, at vi ud fra oplysninger fra SKAT, årsopgørelsen eller øvrig relevant dokumentation om din økonomi, beregner, om dit økonomiske fripladstilskud året før var rigtigt. Når vi foretager efterreguleringen medtages også mindre indkomstændringer, som ikke har ført til regulering i løbet af året.

Lån skal ikke medregnes i indkomstgrundlaget.

Bemærk, at eventuel arbejdsindtægt i eksempelvis ferieperioder har betydning for størrelsen af det fripladstilskud, man er berettiget til at modtage.

Økonomisk friplads tilskud bevilges ud fra forskudsregistreringen og det forventede årsresultat.

Kommunen kan via Udbetaling Danmark uden dit samtykke samkøre nødvendige ikke følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder, udenlandske myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for kontrol i forbindelse med ansøgning om og nedsættelse af egenbetalingen ift. tildelt økonomisk friplads.


Samkøring kan ske med data fra egne registre. Resultatet af samkøringen kan i visse tilfælde samkøres med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven – fx Post Danmark (§ 12 a).

Kontakt

Center for Skoler og Dagtilbud

Telefon: 56 18 20 00

Email: csd@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)