Det er tid til at tage næste skridt i udviklingen af Plejecenter Christians Have – og vi markerer det med et festligt første spadestik til etape 4 af byggeriet.
Arrangementet finder sted mandag den 12. maj 2025 kl. 10, nord for sansehaven og Christians Have blok E, Christians Torv 126, 2680 Solrød Strand.
Vi fejrer starten på et vigtigt projekt for vores ældre borgere med taler, spadestik og lidt godt til ganen. Borgmester Emil Blücher, formand for Social-, ældre- og sundhedsudvalget Christian Nyholm og repræsentanter fra totalentreprenøren vil holde taler og tage det første spadestik.
Der bliver serveret kaffe og wienerbrød – og du behøver ikke sikkerhedstøj, da spadestikket overværes fra sansehaven.
Alle er hjerteligt velkomne – vi glæder os til at se jer til en hyggelig og festlig formiddag!