Tillæg til miljøgodkendelse
Solrød Kommune meddeler tillæg til miljøgodkendelser til Solrød Biogas A/S, Åmarken 6, 4623 Lille Skensved på matrikel 13k, Jersie By, Jersie. Afgørelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 som et tillæg til virksomhedens eksisterende miljøgodkendelser (herunder tillæg og revurderingsafgørelse). Tillægget omfatter ændringer i til- og frakørselsmønstret på det eksisterende biogasanlæg.
Samtidig påbydes revurderede vilkår for støj samt for til- og frakørsel efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b. Ved afgørelse om godkendelse af de ansøgte ændringer i kørselsmønstret vil tidligere meddelte støjvilkår, samt vilkår om til- og frakørsel, i eksisterende miljøgodkendelser blive ophævet og erstattet af nye støjvilkår og vilkår om til- og frakørsel.
Øvrige vilkår i eksisterende gældende godkendelse og tillæg er fortsat gældende for virksomheden efter meddelelse af dette tillæg.
Tillægget til miljøgodkendelse kan ses her. Ansøgning og støjrapport kan ses her.
Afgørelsen kan påklages til miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen, det vil sige senest den 13. januar 2026. Klagen skal være skriftlig og indsendes digitalt vil Klageportalen på www.naevneneshus.dk.
En detaljeret klagevejledning kan ses i godkendelsen kap. 6.8.
Til enhver tid er der adgang til aktindsigt i oplysninger, som godkendelses- og tilsynsmyndigheden er i besiddelse af med de begrænsninger, der følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven
Der er samtidig meddelt afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at den ansøgte udvidelse/ændring af det eksisterende biogasanlæg ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Afgørelsen kan ses som bilag 4 i tillægget til miljøgodkendelsen.
Afgørelsen kan påklages til miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen, det vil sige senest den 13. januar 2026. Klagen skal være skriftlig og indsendes digitalt vil Klageportalen på www.naevneneshus.dk.
En detaljeret klagevejledning kan ses i godkendelsens bilag 4.
Afgørelse vedrørende basistilstandsrapport
Der er samtidig truffet afgørelse efter godkendelsesbekendtgørelsens § 15, om at Solrød Biogas A/S ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport i forbindelse med miljøgodkendelse af ændringer i kørselsmønstret.
Afgørelsen kan ses som bilag 5 i tillægget til miljøgodkendelsen.
Afgørelsen kan ikke påklages særskilt, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsen § 60, stk. 4, men kan påklages i forbindelse med klage over miljøgodkendelsen.